Lindhardt ny chef for DR's nyhedsredaktion

Christian Lindhardt, chef for dr.dk, bliver ny chef for DR's nyhedsredaktion efter Jakob Kwon.

Christian Lindhardt bliver ny chef for DR's nyhedsredaktion, når Jakob Kwon skifter til en ny stilling som sportschef hos DR. Christian Lindhardt beholder samtidig sit nuværende ansvarsområde. DR Live, som Jakob Kwon havde ansvaret for, og dr.dk lægges dermed sammen under den samme leder, skriver Mediawatch.dk. Christian Lindhardt kom til DR i juli fra en stilling hos Politiken.dk. Han er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1996 og har siden været økonomisk reporter, EU-korrespondent og politisk redaktør på Ritzau, Berlingske og Politiken.
Forrige artikel Jacob Kwon stopper som redaktionschef hos DR Næste artikel Hemmeth bliver som pressechef hos R