Lif henter ny direktør i egne rækker

Lægemiddelindustriforeningens kommunikationschef gennem mange år, Lars Bech, er nyudnævnt direktør med ansvar for public affairs og kommunikation.

47-årige Lars Bech, der siden 2001 har bestredet posten som kommunikationschef i Lægemiddelindustriforeningen (Lif), er udnævnt til direktør med ansvar for strategisk udvikling af Lifs public affairs-aktiviteter og koordination af lobby- og kommunikationsinitiativer.

Den nyudnævnte direktør er executive master i Corporate Communication fra Aarhus School of Business i 2005.

Udnævnelsen trådte i kraft 1. februar.

Lif søger nu efter en ny kommunikationschef, der skal referere til Lars Bech. I følge jobannoncen på bl.a. Altinget får vedkommende "en central rolle i formidlingen af foreningens generelle erhvervsmæssige, politiske og samfundsmæssige synspunkter. Du får et tæt samarbejde med direktionen og får ledelsesansvaret for tre erfarne og dygtige kommunikationskonsulenter."

Lars Bech var i øvrigt i sin ungdom landsformand for Venstres Ungdom.

Forrige artikel Dødsfald: Journalistisk tillidsmand Bo Dræbel (84) Næste artikel Samfundsdebattør får blog på b.dk