Lidegaards tidsplan skrider
BAGGRUND: Det bliver mere end svært at nå et energiforlig inden jul. Men det hænger blandt andet sammen med, at oppositionspartierne stadig sidder med. Tirsdag den 13. december bliver skæbnedag i forhandlingerne.
Dette skyldes blandt andet, at forhandlingerne startede senere i november, end det var håbet, på grund af den sene finanslovsaftale, og at forhandlingerne i øjeblikket er afbrudt på grund af klimatopmødet i Durban i Sydafrika. Klimatopmødet har deltagelse af flere af partiernes forhandlere, deriblandt Martin Lidegaard selv. Men en aftale inden jul bliver også vanskeligt at nå, fordi oppositionspartierne med undtagelse af Liberal Alliance stadig sidder med til forhandlingerne.
Det øger naturligvis sandsynligheden for en bred aftale, men det forlænger også tiden for forhandlinger og øger krav om flere analyser og svar, da flere skal blive enige. Forhandlingerne genoptages på tirsdag i næste uge, og indtil videre er der planlagt to forhandlingsmøder med konkrete temaer.
Afgifter på næste møde
Og netop mødet på tirsdag bliver et skæbnemøde. Temaet for mødet er nemlig den største knast overhovedet: finansieringen af energiaftalen. Regeringens udspil til forhandlingerne "Vores energi" er to milliarder kroner dyrere end VK-regeringens udspil, og særligt Venstre har stået stejlt på, at partiet ikke vil deltage, hvis det betyder ekstra afgifter til forbrugere og virksomheder.
Stort set samme argumentation bruger Konservative og Dansk Folkeparti, så meget tyder på, at udfaldet af det næste møde afgør, om det bliver et bredt forlig eller et forlig mellem regeringen og Enhedslisten.
Billigere finansiering
Det er dog ikke kun VKO, der er kritiske over for finansieringen af udspillet. Enhedslisten ønsker også en anden social profil på afgifterne, som, partiet mener, vil ramme skævt. Derfor tænker flere partier i alternative finansieringsmodeller forud for det næste møde.
Konservative ser gerne, at aftalen gjorde elmarkedet endnu mere "intelligent", så der kunne blive større incitament til at bruge strømmen, når den er billig. Og Enhedslisten har foreslået, at der bliver set på muligheden for grønne obligationer, der skal gøre det billigt for borgere og virksomheder at låne til energiforbedringer. Det var en ide, som hverken Konservative eller Venstre afviste, da det blev præsenteret i DR2-Debatten torsdag aften.
Her slog Venstres Lars Chr. Lilleholt desuden fast, at Venstre ikke var modstandere af investeringernes størrelse kun finansieringen gennem afgifter. Vil partierne derfor kunne finde finansieringen til regerigens plan på andre måder, så vil det være noget, partiet gerne vil være med til at kigge på, lod han forstå.
Tilnærmelser til oppositionen
Regeringen har fastslået i regeringsgrundlaget, at den arbejder for en "bred og langsigtet energiaftale", og skal det lykkedes, er noget lydhørhed nødvendigt. Derfor har man i regeringen også lyttet til argumentet om, at NOx-afgiften skal medtænkes i energiforhandlingerne - selvom afgiften er er en del af finansloven.
Det hænger ikke kun sammen med Venstres krav, men også, at industrien har store problemer med en femdobling af afgiften. I første omgang bliver NOx-afgiften udsat et halvt år, og Skatteministeriet ser nu på en model med rabatordning til blandt andet Aalborg Portland.
Samtidig er det blevet noteret blandt partierne, at regeringen helt har overtaget VK-regeringens udspil til biogas, hvor der gives et særligt tilskud til biogas fra husdyrgødning. Det er især Enhedslisten kritiske over for, da de anser det som en særlig støtteordning til svineproducenter. Det regnes derfor som en udstrakt hånd til Venstre, der dog gerne ser en endnu større fokus på biogas i aftalen, da netop NOx-afgiften vil ramme afregningsprisen.
Mindre knaster af vejen
Afstanden mellem partierne er da heller ikke afgrundsdyb. På tværs af Folketinget er politikerne enige om den grønne vision, spørgsmålet er blot, hvor hurtigt den skal implementeres. På de foregående møder har partierne blandt andet debatteret "mindre knaster" som energieffektivisering af energiforbruget, biomasse og biogas, samt VE-omlægning til sol, biobrændstoffer og stop for oliefyr. Og indtil nu er det kun Liberal Alliance, der har forladt forhandlingerne.
Partiet kan blive fulgt af flere, når forhandlingerne på tirsdag kommer til at handle om den største knast: finansieringen. De partier, som til gengæld ikke forlader forhandlingerne der, kan meget vel sidde med hele vejen og få mulighed for at være med, når der skal laves aftaler om den store satsning: vindmølleudbygningen og intelligente elløsninger.
6. december: Gitte Lillelund Bech
Tvivl om uddannelsestvang for unge på kontanthjælp
