Lidegaards informationskrig mod russerne får blandet modtagelse

MODPROPAGANDA: Danmark har sammen med briterne, esterne og litauerne sendt de øvrige EU-lande en plan for, hvordan EU kan imødegå den informationskrig, som er i gang mellem Vesten og Rusland. Klogt, mener baltisk forsker. Træd varsomt, siger kulturekspert, mens russerne anklager EU for at knægte ytringsfriheden.

BRUXELLES: Benægtelse af russisk tilstedeværelse i Østukraine. Udbredelse af falske historier om overgreb begået mod russiske mindretal. Misinformation om nedskydningen af MH17-passagerflyet i juli. Listen over tvivlsomme historier i russiske medier har ifølge den danske udenrigsminister Martin Lidegaard været så massiv, siden konflikten i Ukraine brød ud for et års tid siden, at der er behov for et modsvar fra EU.

Derfor har han sammen med sine britiske, estiske og litauiske ministerkolleger fremlagt en modstrategi, hvor de foreslår at skabe europæisk produceret medieindhold på russisk, modgå misinformation og gøre mere for at udbrede en europæisk version af verdensbegivenhederne.

Alt det for at imødegå en russisk mediedagsorden, som i Lidegaards øjne er stukket helt af i sit forsøg på at male et uflatterende billede af Vesten.   

Login