Leif Lahn ny gruppeformand for S

NAVNE: Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen overtager posten som gruppeformand efter Henrik Dam Kristensen. 

Den socialdemokratiske folketingsgruppe har tirsdag valgt Leif Lahn Jensen som ny gruppeformand. 

Det oplyser partiet i en pressemeddelelse. 

Leif Lahn afløser Henrik Dam Kristensen, der ved regeringsrokaden før efterårsferien blev udnævnt som ny beskæftigelsesminister.

Leif Lahn Jensen har siddet i Folketinget siden valget i 2007. Han har tidligere været byrådsmedlem i Grenå Kommune 2002-2006 og i Norddjurs Kommune 2006-2007. 

Lennart Damsbo-Andersen overtager Leif Lahns post som beskæftigelsesordfører. Han blev valgt til Folketinget i 2007 og er sit partis indfødsretsordfører og landdistrikter- og ø-ordfører. Han har desuden været statsrevisor siden februar 2014.

Lennart Damsbo-Andersen har været medlem af byrådet i Nysted Kommune 1993-2006, borgmester 2002-2006 og medlem af kommunalbestyrelsen i Guldborgsund Kommune 2006-2007. 

Forrige artikel Kommissærkandidater i opsamlingsheat klarer skærene Kommissærkandidater i opsamlingsheat klarer skærene Næste artikel Skipper får plads i Kontroludvalget Skipper får plads i Kontroludvalget