Vi risikerer at sælge ud af dansk kultur for adgang til det kinesiske marked
Kina er i gang med at veksle økonomisk magt til kulturel magt, og vi må derfor spørge os selv, om vi er parate til at sælge ud af vores demokratiske principper og kunstneriske frihed for at kunne sælge varer til et kinesisk marked, skriver Lasse Marker.
Da den kinesiske streamingtjeneste Tencent Video fornylig gjorde "Fight Club" tilgængelig for det kinesiske publikum, var filmens slutning blevet ændret. Væk var scenen, hvor skuespilleren Edward Nortons karakter betragter skyskrabere styrte sammen som tegn på, at han vil rive den moderne civilisation ned.
Sagen er det seneste eksempel på, hvordan det kinesiske kommunistparti censurerer vestlig kultur, der ikke falder i styrets smag. I december blev Jens Galschiøts skulptur "Skammens søjle", der er et minde for ofrene på Den Himmelske Freds Plads, således fjernet fra Hongkongs Universitet efter pres fra Kina.
De seneste 10 år er det blevet mere og mere tydeligt, at det kinesiske kommunistparti bruger kultur i deres bestræbelser på at blive en supermagt. Internt har man opført mere end 3.500 nye museer, ligesom der dagligt åbner 15 nye biografer, der skal styrke kommunistpartiets greb om befolkningens nationale selvforståelse.
Men Kina bruger også kultur til at styrke landets såkaldte bløde magt ved at udbrede kinesisk kultur i resten af verden. De seneste år er der blevet opført mere end 350 Konfucius Institutter over det meste af verden blandt andet på H.C. Andersens Boulevard i København, hvor det klassiske musikkonservatorium tidligere lå.
De seneste år har samarbejder mellem Danmark og Kina ligeledes ført til udstillinger af 2.200 år gamle terrakottafigurer på Moesgaard Museum og kinesisk samtidskunst på Aros. Københavns Zoo har lånt to pandaer, der ikke gider at parre sig, og danske universiteter modtager millioner af kroner fra Kina.
Det handler om kinesisk imagepleje og indflydelse. Kina er med andre ord i gang med at veksle deres økonomiske magt til kulturel magt, der skal sikre Kinas position i verden.
Man begår derfor en fejl, hvis man blot griner af kinesernes omskrivning af "Fight Club" eller begejstres af pandaerne i København Zoo. Jo mere afhængige Danmark og Vesten bliver af det kinesiske marked, desto flere eksempler vil vi se på vestlige kulturprodukter, der indretter sig efter kommunistpartiets vilje, og sager, hvor vi tillader kinesisk pres på vestlig grund.
Senest så vi det under kommunalvalget i efteråret, hvor De Radikales Thomas Rohden oplevede, at hans kinakritiske valgplakater blev fjernet af den kinesiske ambassades vagter.
Episoden blev videodokumenteret af mediet Den Uafhængige, men udløste ingen reaktion fra udenrigsminister Jeppe Kofoed (S), der har forholdt sig tavs om sagen.
Vi har en situation, hvor Kina kan blande sig i en demokratisk valghandling i Danmark og får fjernet en dansk kunstners skulptur i Hongkong, uden at det møder offentlig kritik fra regeringen.
Det er naivt at forestille sig, at det kinesiske pres vil blive mindre i fremtiden, og vi bliver derfor nødt til at spørge os selv, om vi er parate til at sælge ud af vores demokratiske principper og kunstneriske frihed for at kunne sælge varer til et kinesisk marked.
Det eneste rigtige svar på det spørgsmål er nej.
Finansministeriet skifter regnemaskinen ud
Eske Vinther-Jensen: Kommer Facebook til at afløse nationalstaten?
