Lars Tvede er ny klummeskribent på Altinget

Lars Tvede er født i 1957 og er uddannet ingeniør og civiløkonom. Han har blandt andet arbejdet som fund manager og fondsforvalter.

Han er desuden en særdeles aktiv iværksætter og forfatter, og han regnes for en af de førende tænkere inden for marketing. Flere af Lars Tvedes virksomheder har vundet teknologi -og innovationspriser.

Lars Tvede er en sammensat mand med en bred vifte af interesser for blandt andet kriseteori, børshandel, markedsføring, filosofi, historie, sociologi, fremtidsforskning med mere.

Han har fået udgivet bøger på 11 sprog, trykt i 35 udgaver. Han har blandt andet skrevet 'Børshandlens psykologi' og 'Det kreative samfund', begge værker, der har høstet anmelderroser i ind- og udland. For eksempel tildelte Politikens anmelder Kresten Schultz Jørgensen 'Det Kkreative samfund' fuldt hus (seks hjerter) og kaldte det ’en mageløst god bog’!

Lars Tvede er en debattør, der i sjælden grad evner at tænke uden for boksen, samtidig med at indsigten og argumenterne holdes knivskarpe.

Vi er glade for at byde Lars velkommen på Altinget og glæder os til hans mange spændende indlæg fremover.

Lars Tvede debuterede på Altinget i mandags med klummen 'Dum, dummere, dansk skattelov'. Læs klummen her.

Forrige artikel Donald Trump bliver USA's næste præsident Donald Trump bliver USA's næste præsident Næste artikel Løkke: Vi har brug for et stærkt USA Løkke: Vi har brug for et stærkt USA