Lars Munch får toppost i Løgismose/Meyer-fusion

Lars Munch, bestyrelsesformand i JP/Politikens Hus, bliver i følge Fødevarewatch ny bestyrelsesformand for fusionen mellem selskaberne Løgismose og Meyer.

Lars Munch får endnu en bestyrelsespost at se til. 

I følge netmediet Fødevarewatch bliver han ny bestyrelsesformand for selskabet L+M Aps, der er en fusion af de to fødevarevirksomheder Løgismose og Meyer. 

Lars Munch har tidligere været direktør for JP/Politikens Hus, hvor han i dag er bestyrelsesformand. Herudover er han også formand for Louisiana Museum, BRFfonden og SOS Børnebyerne.

Direktionen for det nye selskab L+M aps består af økonomidirektør Henrik Vildenfeldt, driftsdirektør Steen Aalund Olsen og adm. direktør Steen Halbye. Det er i følge Fødevarewatch endnu usikket, om der kommer yderligere tilføjelser til direktionen. 

Læs også: Nye partnere i Meyer/Løgismose-fusionen.

Forrige artikel Vestagers afløser er ny folketingskandidat Næste artikel Mette Reissmann tilbage som vært på Luksusfælden