Minister indlagt med "voldsomme rygsmerter"

Minister for klima- energi- og forsyning Lars Aagaard er blevet indlagt grundet smerter i ryggen.

Moderaternes Lars Aagaard er midlertidigt indlagt på grund af smerter i ryggen. Årsagen til disse kendes endnu ikke.

Det oplyser han på Linkedin.

"Det er pokkers ærgerligt, for der er så meget at tage fat på. Ikke mindst fordi vi knokler på i den grønne trepart og med mange andre grønne sager. Men en smerte, som rammer som en forhammer i rygsøjlen – det kan mærkes," skriver klima- energi- og forsyningsministeren.

Den grønne trepart forventes at komme med sine anbefalinger til landbrugets grønne omstilling inden sommerferien. Det er uvist, om Lars Aagaard vil være på fode inden da.

{{toplink}}

{{toplink}}

Forrige artikel Danmarksdemokraterne bliver en del af EU-Parlamentets nationalkonservative gruppe Danmarksdemokraterne bliver en del af EU-Parlamentets nationalkonservative gruppe Næste artikel Folkemøde-formand trækker sig: Folkemøde-formand trækker sig: "Nu synes jeg godt, jeg kan tillade mig at takke af"