Landkommuner træder bremsen i bund og sparer hundredvis af millioner på velfærden
(Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
En række kommuner i landets yderområder har skåret særligt dybt i velfærdsbudgetterne, viser en opgørelse Altinget har lavet. Det rammer både plejecentre, skoler og daginstitutioner.
Lukning af et plejecenter, besparelser på de lokale skoler, mere forældrebetaling i daginstitutioner og endnu færre busafgange.
Det er nogle af de sparetiltag byrådene i en række kommuner i de danske yderområder nu skal føre ud i livet for at holde sig inden for det budget, de har lagt for 2023.
”Det har været en hård omgang. Og det er svært for ikke at sige umuligt at se, hvordan vi skal leve op til det, som både den tidligere og den nuværende regering melder ud om, at vi skal sikre en bedre velfærd. Det kan vi simpelthen ikke med de økonomiske rammer, vi får udstukket,” siger Hans Ejner Bertelsen (V), der er borgmester i Morsø Kommune i Nordjylland.
Hans kommune er den i landet, som har måttet skære den største andel af deres velfærdsudgifter væk for at få enderne i årets budgetter til at mødes. Det har blandt meget andet betydet lukningen af et plejecenter.
Samlet set skal 25 af landets 98 kommuner skærer over 400 millioner kroner af deres velfærdsbudgetter i 2023 sammenlignet med året før. Langt hovedparten er landkommuner, hvor der ikke blot er langt mellem husene men også langt til den nærmeste større by.
Det viser Altingets gennemgang af nye tal fra Danmarks Statistik over kommunernes budgetter for 2023.
Nye besparelser i vente
Også i den anden ende af landet har borgerne i Lolland Kommune nu udsigt til et år med smalhals på velfærden. Endnu et, siger borgmester Holger Schou Rasmussen (S).
”Vi er hvert år utroligt presset af en demografisk udfordring, hvor vi oplever tilflytning af folk, som har brug for hjælp, som vi så skal betale for. Og vi får ikke den nødvendige kompensation fra staten for de udgifter vi på den måde bliver påført, og så skal jeg hele tiden skrue på vores velfærdsknapper,” siger han.
16 af de 25 kommuner, som har afsat færre penge til velfærd i 2023, er landkommuner. Og ud af dem er de 13 beliggende i et yderområde.Samlet reducere landkommunerne deres velfærdsbudgetter med godt 265 millioner kroner.
Men også enkelte oplandskommuner som Ikast-Brande, en storbykommune som Odense, hovedstadskommunen Tårnby og provinsby-kommunerne Køge og Viborg har reduceret deres velfærdsbevillinger.
Tager man højde for befolkningsudviklingen i de enkelte kommuner, så er det imidlertid 77 af landets kommuner, hvor der i 2023 er afsat færre penge til velfærd for hver af kommunens borgere.
{{toplink}}
Det er i den grad også tilfældet i Ikast-Brande, hvor man ifølge borgmester Ib Lauritsen (V) har taget et opgør med nogle af de ”strukturelle” udfordringer i kommunens økonomi med budgettet for 2023.
”Det handler også om rettidighed. Udsigten peger ikke ligefrem mod, at der skal flyde mælk og honning i gaderne, tværtimod. Da vi lavede budgettet for 2023 håbede, jeg, at vi var i mål. Men nu frygter jeg, at vi kommer til at lave nye besparelser næste år,” siger Ib Lauritsen.
Det sidste skyldes ikke mindst regeringens udmeldinger, om at der skal spares milliarder på administration og jobcentre i kommunerne, fortæller han.
Lettere beslutning med lang tid til valg
På landsplan falder velfærdsudgifterne opgjort pr. indbygger også en smule på trods af, at regeringen med økonomiaftalen for 2023 løftede kommunernes samlede bevilling med 1,25 milliarder kroner. Det skyldes, at antallet af borgere er steget i mellemtiden.
Altinget lavede en tilsvarende opgørelse sidste år med afsæt i kommunernes budgetter for 2022, som blev vedtaget kort tid inden kommunalvalget i november 2021.
Her var det 16 kommuner, som direkte skar ned på deres velfærdsudgifter, mens 39 budgetterede med færre udgifter pr. indbygger end året forinden.
Budgettet for 2023 er det første, som de nye byråd har vedtaget. At hele 77 kommuner i 2023 har reduceret deres budgetter kan måske også hænge sammen med, at der er god tid til næste valg.
Ifølge Ikast-Brande borgmester Ib Lauritsen kan den timing i hvert fald gøre det politisk lettere at træffe svære beslutninger.
”Jeg kan ikke udtale mig på alle politikeres vegne. Men hvis man skal træde på bremsen, så må man heller den ene gang træde lidt hårdere for så at få styr på tingene, fremfor hele tiden skulle lave mindre opbremsninger – og det kan måske være lettere jo længere du er fra et valg,” siger Ib Lauritsen.
LA-borgmester skruer mest op
De 1,25 milliarder kroner kommunerne samlet set fik til at løfte økonomien i 2023 svarer til en stigning i de samlede velfærdsudgifterne på 0,4 procent.
Det er ikke ensbetydende med, at den enkelte kommune kan eller vil løfte udgifterne tilsvarende.
Mens nogen kommuner ikke har indtægter nok til at lade udgifterne stige, så har andre råd til mere, men kan ikke gøre det på grund af grænserne i budgetlovens udgiftslofter.
LÆS MERE OM ALTINGETS OPGØRELSE HER
Men når nogen kommuner sænker deres velfærdsudgifter, så har andre mulighed for at løfte deres tilsvarende. Og i 42 kommuner har man med budgettet for 2023 kunnet løfte udgifterne med mere, end de gennemsnitlige ekstra 0,4 procent, som staten har tilført.
I Solrød Kommune har man ikke blot Liberal Alliances eneste borgmester, men også den største vækst i velfærdsbudgettet. Her stiger særligt antallet af ældre over 80 år, men også de yngste bliver der flere af.
”På den måde er vi lidt dobbeltramte. Og vi er fortsat med et uændret serviceniveau i 2023. Men det har i høj grad været for at købe os lidt ekstra tid, inden vi skal lave en større spareøvelse med budgettet for 2024, hvor der skal findes et større to-cifret millionbeløb,” siger Emil Blücher (LA), der er borgmester i Solrød Kommune.
Holstein: Jakob Ellemann har været udsat for meget på kort tid
Radikal profil i hårdt angreb på toneangivende natureksperter: ”To ekstreme politiske aktivister, der har forklædt sig som forskere”
