Lande på vaccinehugst hos naboerne går skuffede fra EU-topmøde
Hverken Danmark eller en række andre lande er klar til at opgive at få del i ti millioner vaccinedoser fra Pfizer, som Unionen har fået stillet i udsigt før tid, til fordel for de lande, som ikke købte nok af de dyre mRNA-vacciner i første omgang.
BRUXELLES: Interne stridigheder om fordelingen af vaccinedoser brød ud i fuldt flor ved et topmøde torsdag. Her luftede en række øst- og centraleuropæiske lande deres ønske om at få førsteret til ti millioner ekstra doser af vacciner fra BioNTech/Pfizer, som vil blive leveret til Unionen inden for kort tid.
Særligt Østrig har stillet sig som bannerfører for en gruppe af lande, som føler sig uretfærdigt behandlet, fordi de ikke i første omgang købte så stort ind af de dyrere såkaldte mRNA-vacciner. I stedet satsede de på den billigere AstraZeneca-vaccine, hvor virksomheden har store vanskeligheder med at levere på sine kontrakter med europæerne.
Det betyder, at en række EU-lande halser langt efter andre i kapløbet om at få vaccineret befolkningerne, fordi andre lande, herunder Danmark, har kunnet opkøbe de doser, de selv havde sagt nej til.
”Hvis der ikke bliver fundet en løsning her, kan det skade EU på måder, vi ikke har set længe,” sagde den østrigske kansler, Sebastian Kurz, ved et pressemøde inden det over otte timer lange videotopmøde.
I solidaritetens ånd
En oversigt, der blev delt på mødet, gør dog klart, at lige netop Østrig slet ikke ligger så dårligt til i vaccineræset. Derfor er der også meget lidt forståelse for, at netop de skulle have særbehandling.
Den danske statsminister og en række andre lande holdt fast i, at udgangspunktet er og bliver fordeling efter befolkningsstørrelse, men åbner op for en mindre korrektion til fordel for de allerhårdest ramte lande.
Beslutningen blev sendt til hjørne og vil skulle udredes af EU-landenes ambassadører ”i solidaritetens ånd”, som der står i erklæringen fra topmødet.
Den tyske kansler, Angela Merkel, vendte situationen til et forsvar for Unionens fælles vaccineindkøb.
”Nu hvor vi ser, at selv små forskelle i fordelingen af vacciner, giver store diskussioner, tør jeg slet ikke tænke på, hvad der ville ske, hvis nogle medlemslande havde vacciner og andre ikke havde,” sagde Merkel i den tyske Forbundsdag inden mødet.
Styr på vaccinedoserne
Samtidig var der forholdsvis bred opbakning til en kontroversiel opstramning af kontrollen med vaccineeksporten fra EU, som EU-Kommissionen gennemførte tidligere på ugen.
Irland, Holland, Belgien og Sverige har været højlydt kritiske over det træk, der giver mulighed for at stoppe eksport af de dyrebare doser, ikke bare hvis virksomheder ikke leverer det, de har lovet europæerne, men også hvis det land, der eksporteres til, selv har restriktioner på eksporten, eller hvis de har epidemien bedre under kontrol.
Åbningen af den slags ladeport huer ikke den belgiske premierminister, Alexander De Croo, hvis land producerer blandt andet Pfizer-vaccinen.
”Ikke-målrettede eksportforbud skaber kun tabere, startende med befolkningen,” sagde han efter mødet.
”Vi er en af de vigtigste vaccineproducenter i verden, så vi vil sikre os, at de globale værdikæder bliver bevaret i så høj grad som muligt,” understregede han.
En større hammer
Men selv de skeptiske lande, Belgien inklusive, er indforstået med at give EU-Kommissionen en større hammer til at slå ned på lande, hvor handelsrelationen er hel skæv.
Kommissionsformand Ursula von der Leyen havde friske tal med til mødet, der viser, at EU-landene siden december har eksporteret 77 millioner doser til andre lande, mens der kun er distribueret 88 millioner doser på kontinentet.
”EU er den mest åbne og mest trofast eksporterende region i verden.”
”Vi indbyder andre til at matche vores åbenhed,” sagde von der Leyen i en slet skjult hentydning til både Storbritannien og USA, som ikke har eksporteret nogen vacciner, mens 21 millioner doser alene er sendt over Den Engelske Kanal.
Skruer bissen på
Statsminister Mette Frederiksen (S) gør klart, at man må holde øje med udviklingen på daglig basis.
”Det er noget, som vi hele tiden må se på. Det vigtigste er at få løst de problemer, der måtte være. Hvis der er behov for at skrue bissen på i nogle sammenhænge, så er der givet opbakning til, at det kan lade sig gøre,” sagde hun til TV 2 efter mødet.
Den franske præsident valgte at skrue sig endnu højere op og erklærede, at det nu ”er slut med naiviteten” fra europæisk side.
”Jeg støtter, at vi blokerer al eksport, så længe medicinalvirksomhederne ikke respekterer deres forpligtelser over for europæerne,” sagde han efter mødet.
Det, der skulle have været et todages møde, endte med at blive kogt ned til én lang maratonsession foran skærmene.
Det blev afsluttet med et virtuelt visit fra den nye amerikanske præsident, Joe Biden. Det er 11 år siden, en amerikansk præsident sidst har lagt vejen omkring et EU-topmøde. Dengang hed præsidenten Barack Obama.
Sygeplejerskerne stemmer nej til ny overenskomst
Dagens overblik: Joy Mogensen vil med ny lov gribe ind overfor Facebook og Google
