Landbruget frygter Grønt Danmarkskort
KRITIK: Regeringen har sendt de længe ventede retningslinjer for Grønt Danmarkskort i høring. Nu kritiserer Landbrug & Fødevarer udkastet i skarpe vendinger. "Vi frygter en brændemærkning af landbrugsarealer," siger viceformand i L&F, Lars Hvidtfeldt.
De længe ventede retningslinjer for udpegningen af naturområder er netop sendt i høring og derfor kan arbejdet med Grønt Danmarkskort endelig skydes i gang.
Men allerede nu mødes retningslinjerne af kras kritik fra landbruget.
”Vi frygter, at man laver udpegninger, der i udgangspunktet ikke skal betyde noget, men som i sidste ende kan få alvorlige retsvirkninger for landmændene,” siger Lars Hvidtfeldt, der er viceformand i Landbrug & Fødevarer.
Grønt Danmarkskort var oprindeligt en central del af Naturplan Danmark og skulle fungere som en masterplan for naturen frem mod 2050.
Landbrugets modvilje skyldes en formulering i udkastet, der lægger op til, at kommunerne kan udpege landbrugsjord som potentiel natur til Grønt Danmarkskort, hvis jorden grænser op til vigtige naturarealer.
Strider med aftalen
Og det er ifølge Lars Hvidtfeldt i strid med den oprindelige aftale om Grønt Danmarkskort.
"I modsætning til den politiske aftale, hvor der står, at udpegningerne ikke må påføre lodsejerne begrænsninger, skriver de i vejledningen, at de ikke vil udelukke netop det. Vi frygter en brændemærkning af landbrugsarealer," siger Lars Hvidtfeldt.
Han håber, at der i den endelige vejledning bliver lagt op til et tættere samarbejde mellem kommune og lodsejer. Det vil ifølge Lars Hvidtfeldt komme både natur og landmænd til gode.
"Hvis der bare sidder nogen på et varmt kontor og slår streger på et kort, så kommer der enten slet ikke til at ske noget, eller også vil landmændene pludselig miste retten til at bygge lader eller udskifte inventar," siger han.
Tre kriterier for udpegning
Med vejledningen står det fast, at flere naturtyper skal samles under Grønt Danmarkskort. Og netop derfor er man langt mere positiv i kommunerne. Det vil lette kommunernes arbejde gevaldigt, mener formand i Teknik- og miljøudvalget i KL, Jørn Pedersen.
"Det er meget positivt, at de forskellige naturtemaer nu er slået sammen, således at unødige lovgivningsmæssige knopskydninger fjernes," skriver han i et mailsvar.
Når naturtyperne skal samles, skal kommunerne arbejde med tre nationale kriterier, der tilsammen vil danne Grønt Danmarkskort. For at gøre arbejdet med kriterierne lettere medfølger også en 8-trins-guide til, hvordan man konkret kan udpege områderne (se dokumentation til højre).
Først og fremmest skal områder, der har særlige naturbeskyttelsesinteresser, udpeges. Det er områder, hvor der allerede er velfungerende natur som §3-områder eller nationalparker.
Dernærst skal kommunerne udpege områder, hvor der på sigt kan udvikles natur. Her skal kommunerne især fokusere på at skabe sammenhæng mellem de allerede eksisterende områder, så der opstår naturlige passager i landskabet.
Endelig stilles der krav til, at kommunerne også inddrager andre mulige fordele ved udpegning end blot området i sig selv. Her skal blandt andet fokuseres på muligheden for at mindske kvælstofudledning, forebygge oversvømmelser eller menneskers mulighed for at besøge områderne.
19 naturråd
Sammen med retningslinjerne udsendte regeringen også et forslag om at oprette 19 naturråd, der skal hjælpe kommunerne med Grønt Danmarkskort. Rådene vil få ansvaret for hver deres landsdel, der udgøres af mellem tre og ti kommuner. Men ifølge Jørn Pedersen fra Kommunernes Landsforening er det ikke statens opgave at fastsætte den geografiske inddeling.
"Der er mange gode takter i statens forslag til inddeling af 19 tværkommunale naturråd. Men kommunerne bør selv kunne vælge at deltage i et andet naturråd – hvis det naturgeografisk og organisatorisk passer bedre," skriver han.
I rådene, hvor der kan sidde op mod 20 medlemmer, skal der både findes repræsentanter fra lokale og nationale erhvers- og naturforeninger. Det er ifølge høringsudkastet vigtigt, at der er lige mange repræsentanter fra både erhvervs- og naturforeninger. Foreningerne kan selv søge om medlemsskab i de enkelte naturråd fra august 2017.
K om barsel: EU skal ikke blande sig
Statens konsulentforbrug stiger med over en halv milliard kroner
