LA og K går solo: Klar til borgerforslag i Folketingssalen
REGERINGEN SPLITTET: Hvis borgere kan samle 50.000 underskrifter, skal de kunne stille et beslutningsforslag i Folketinget. Det mener et politisk flertal, hvor regeringspartierne står på hver sin side.
Helt ekstraordinært er de tre regeringspartier klar til at stemme forskelligt i en sag.
VLAK-regeringen er nemlig fuldstændigt splittet i spørgsmålet, om 50.000 underskrifter fra borgere skal kunne sende et forslag direkte til afstemning i Folketingssalen.
LA og Konservative melder sig klar til at gå solo og sige ja, mens Venstre afviser forslaget.
Da beslutningsforslaget blev stillet, stod både Liberal Alliance og Konservative uden for regeringen.
Siden er V som bekendt blevet til VLAK, men det har ikke fået de nye regeringspartier til at ændre holdning:
"Jeg mener præcis det samme. De borgerdrevne forslag bygger på et flertal i Folketinget, der eksisterede inden regeringsdannelsen, og flertal før er flertal efter," skriver økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) i en mail til Altinget.
Også Mette Abildgaard, Konservatives gruppeformand, fortæller, at partiet står fast:
"Det er en fin måde at få folk involveret mere i det arbejde, der foregår på Christiansborg. Der er jo ikke nogen garanti for, at man får sit forslag stemt igennem, men man kan være sikker på, at Folketinget forholder sig til det," siger hun.
Politisk ordfører i Venstre Jakob Ellemann-Jensen skriver i en SMS til Altinget, at heller ikke Venstre har skiftet holdning til forslaget, der støttes af samtlige partier i Folketinget undtagen S og V.
Fordel uden partipolitik
Mette Abildgaard (K) tror, at de borgerdrevne forslag kan føre til en anden type politisk proces, hvor strategi fylder mindre:
"Man kan meget hurtigt lave en folkelig bevægelse, der sætter noget på dagsordenen, uden at det bliver partipolitisk. Ofte sker der det, at hvis eksempelvis Enhedslisten stiller et beslutningsforslag, bliver det hurtigt til deres forslag, og så går der partipolitik i det. Det undgår man her," siger hun.
Hun forudser ligefrem, at den nye demokratiform kan give mulighed for, at lovforslag, der ellers ikke ville blive drøftet, kan komme i salen:
"Der er også nogle forskellige etiske dilemmaer som eksempelvis aktiv dødshjælp, som partierne ser forskelligt på internt, og som derfor ikke bliver behandlet herinde. Det er ret spændende at se, hvad de borgerdrevne forslag kan få af betydning."
Levende demokrati
Det glæder Alternativets Rasmus Nordqvist, at lovforslaget nu ser ud til at blive vedtaget:
"Vi kan få borgerne tættere på Christiansborg ved at give dem mulighed for at starte en politisk dagsorden og få andre til at bakke op om den. På den måde får vi et lidt mere levende demokrati," siger han og fortsætter:
"Det er dejligt, at vi kunne få så bred politisk opbakning fra så mange partier. Men det er klart, at de partier, som er lidt mere traditionsbundne i forhold til, hvordan man skal arbejde med magten, har sværere ved at se sig selv i det," siger han.
Inden for de senere år har næsten 200.000 besøgt hjemmesiden skrivunder.net og skrevet under på et 'nej til DONG-salget', næsten 100.000 har sagt nej tak til den nye offentlighedslov, og senest har lige under de adgangsgivende 50.000 skrevet under på, at Amager Fælled skal bevares.
Potentielt grundlovsstridigt
Hvis lovforslaget som ventet vedtages, skal beslutningsforslag med støtte fra 50.000 stemmeberettigede danskere fremsættes for Folketinget. Men her opstår et problem. For hvem skal gøre det?
Ifølge Grundloven kan kun medlemmer af Folketinget eller regeringens ministre stille lovforslag. Men hvad nu hvis ingen har lyst? Grundloven dikterer også, at ingen folkevalgte kan tvinges til at rejse forslag.
Rasmus Nordqvist ser intet problem:
"Man er ikke tvunget til at stemme for et lovforslag, fordi man stiller det i salen. Jeg kan slet ikke genkende den bekymring," siger han.
Folketingets Udvalg for Forretningsordenen skriver i udkastet til lovforslaget, at det forventer at have svar på spørgsmålet, inden lovforslaget skal viderebehandles af Folketinget.
Der oprettes, hvis forslaget vedtages, en statslig hjemmeside, der skal tage imod borgernes forslag og underskrifter.
Verdensnaturfonden opsiger markant chef
Dagens overblik: Sådan vil regeringen udvise kriminelle udlændinge
