L 53 (Miljø- og Fødevareministeriet)(Vedtaget)

Forslag til lov om ændring af lov om hold af dyr. (Smittebeskyttelse, forenkling af reglerne om sundhedsrådgivning og påbud om rådgivning om Salmonella Dublin).

Jakob Ellemann-Jensen
Jakob Ellemann-Jensen (50) Fhv. vicestatsminister og økonomiminister, fhv. partiformand, MF (V)

Lovforslaget skaber for det første hjemmel til bl.a. at fastsætte smitteforebyggende foranstaltninger i besætninger, således at risikoen for, at husdyr-MRSA bæres ud af svinestalde til det omgivende samfund, reduceres.

I første omgang vil der bl.a. blive fastsat regler om, at der i smittebeskyttelsesplaner for svinebesætninger er en plan for brug af bad efter endt arbejdsdag. For det andet forenkler lovforslaget reglerne om sundhedsrådgivningsaftaler for svine- og kvægbesætninger samt minkfarme, så den nuværende ordning med forskellige rådgivningskategorier afskaffes. For det tredje skaber lovforslaget hjemmel til at fastsætte regler om påbudt veterinærfaglig rådgivning om Salmonella Dublin til den besætningsansvarlige på ejendomme med kvæg. Formålet er at udrydde Salmonella Dublin fra kvægproduktionen i Danmark.

Dele af lovforslaget fremsættes med baggrund i den politiske aftale om Veterinærforlig III 2018-2021, indgået den 13. december 2017 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

Endvidere skal lovforslaget ses som en videreførelse af handlingsplaner for Salmonella Dublin i Fødevareforlig 3, 2015-2018, indgået den 16. april 2015 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti.

Lovforslag som fremsat

Lovforslag som vedtaget

Høringssvar

Afstemning


Følg L 53
(Miljø- og Fødevareministeriet)

27/11
2018
27/11
2018
22/11
2018
2/11
2018
26/10
2018
4/10
2018
Forrige artikel B 9 (borgerforslag) Næste artikel L 118 (Udlændinge- og Integrationsministeriet)