Kvinderne overhaler: Sidder på over halvdelen af bestyrelsesposterne i nødhjælps-NGO’er
Ligestillingen er i stærk fremgang på både ledelsesgangene og i bestyrelserne for de største danske udviklingsorganisationer. Antallet af kvindelige direktører er fordoblet på fire år. Alligevel må vi ikke hvile på laurbærrene, siger forsker.
Af Benjamin Alexander Helbo og Maria Neergaard Lorentzen
Journalister
Det går fremad med ligestillingen i civilsamfundet. I de seneste fire år er antallet af kvindelige topledere i de største udviklingsorganisationer fordoblet.
Samtidig er der kommet flere forkvinder i bestyrelserne, der tillige rummer flere kvinder end mænd i dag. Det viser en gennemgang af de 21 største danske udviklingsorganisationer, foretaget af Altinget.
“Det er jo en god nyhed - især at fremgangen handler om mere end bare et enkelt bestyrelsessæde. Det signalerer, at diskussionerne om diversitet bliver hørt og bliver taget seriøst, og at modstanden mod det er mindre,” siger lektor Florence Villesèche fra CBS, der forsker i ligestilling og diversitet i topledelse.
“Men det betyder ikke, at vi kan stoppe samtalen omkring ligestilling og diversitet i ledelse, for det er stadig et stort problem.”
Fordobling af kvindelige direktører
Da Altinget i 2017 foretog en lignende gennemgang, var der fire kvindelige direktører og generalsekretærer i de største danske udviklingsorganisationer. I dag er der otte kvindelige direktører og en enkelt konstitueret.
I en række organisationer har en kvinde afløst en mandlig forgænger.
Karen Hækkerup er tiltrådt som den første kvindelige generalsekretær i Unicef, Johanne Schmidt Nielsen er blevet generalsekretær i Red Barnet, Charlotte Slente i Dansk Flygtningehjælp, Malin Palmér i Læger Uden Grænser og Maria Krabbe Hammershøy i Caritas.
Derudover er Birgitte Qvist-Sørensen stadig generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, mens Lene Marie Andreasen stadig er generalsekretær hos Ghana Venskab.
Flere kvinder i bestyrelserne
Den største udvikling ses ved bestyrelsesmedlemmerne. Her har antallet af kvindelige medlemmer nemlig overhalet antallet af mandlige.
108 ud af i alt 206 af bestyrelsesposter er besat af kvinder, hvilket svarer til 52 procent. I 2017 var den kvindelige procentandel på ti procentpoint lavere, nemlig 42 procent.
Særligt Sex og Samfund og Aktion Børnehjælp skiller sig ud, når man går bestyrelserne efter i sømmene. Hos Sex og Samfund udgør kvinder otte ud af ti bestyrelsesmedlemmer, mens Aktion Børnehjælp har én mand i bestyrelsen og seks kvinder.
I den anden ende af spektret finder vi Unicef. Her udgøres bestyrelsen af syv mænd og to kvinder, hvilket er den laveste andel af kvinder i bestyrelsen i de 21 undersøgte organisationer.
Endelig er der på formandsposterne i bestyrelserne også sket en positiv udvikling. Her er 42 procent af bestyrelsesposterne i dag besat af kvinder mod 36 procent i 2017.
Tallene må ikke stå alene
Ifølge Florence Villesèche skyldes fremgangen hårdt arbejde og vedholdende bevidsthed omkring problematikken.
“Som forsker i feltet over mange år tror jeg, det er et resultat af at holde samtalen om ligestilling i live. Det er kun, når du bliver ved med at adressere et problem og italesætte et emne, at folk arbejder - både bevidst og ubevidst - og integrerer det i deres måde at tænke på.”
Florence Villesèche understreger, at tallene ikke kan stå alene.
“Tal er ikke nok, for i mange sammenhænge er kvinder stadig ikke ligestillet med mænd, når det kommer til beslutningstagning,” forklarer hun.
Det er mange andre dimensioner at tage hensyn til: Bliver man som kvinde inddraget i samtalen, bliver din stemme og dine ideer hørt, og hvordan bliver du opfattet af andre? Er du ligestillet som en vidende person?
“Vi skal anskue hinanden som ligeværdige partnere. Arbejde med diversitet betyder, at alle i teamet skal være åbne for at tale med folk, selv om de har andre ideer og synspunkter end dig selv.”
Ifølge Florence Villesèche handler det ikke kun om at få flere kvinder i ledelsen og bestyrelsen, men at organisationer og teams arbejder med diversitet i deres hverdagsinteraktioner i måden, de opbygger ideer og træffer beslutninger.
“Vi mennesker er ikke så vilde med forandring. Vi kan godt lide komfort og tryghed. Derfor kan det være svært at invitere folk ind i beslutningsprocessen, som ikke ligner dig selv. Så man skal mene, at diversitet fungerer godt i bestyrelsen og se det som en fordel for sit arbejde - og ikke som noget, der gør det besværligt.”
Alex Vanopslagh: "Jeg var den fornuftige i flokken. Men det sagde mere om flokken, end det gjorde om mig"
