Kvinder I Bestyrelser får nyt medlem i formandskabet

Lotte G. Lundberg træder ind i formandskabet for Kvinder I Bestyrelser.

Professionel bestyrelsesmedlem og -rådgiver Lotte G. Lundberg er nyt medlem af formandskabet for Kvinder I Bestyrelser. Det skriver organisationen i en mail til Altinget. 

Kvinder I Bestyrelser er en medlemsbaseret organisation, der beskæftiger sig med kvinders karrieremuligheder i den private sektor. Den er stiftet i 2013.

”Jeg føler et samfundsansvar i at være fortaler for diversitet, herunder at få flere kvinder i ledelser og bestyrelser,” siger Lundberg som begrundelse for, at hun har takket ja til posten. Hun er blandt andet tidligere leder fra A.P. Møller Mærsk og har undervejs i sin karriere været medlem af en længere række bestyrelser.

Lundberg er uddannet med en bachelor fra CBS i 1987 og har siden suppleret med en række lederuddannelser.

Forrige artikel Topchef forlader Lundbeck Næste artikel Helveg og Vistisen bliver stedfortrædere i nyt EU-terrorudvalg