KV09: Rød blok fører i sammenhold

VALGFORBUND: S og SF har inviteret R ind i varmen, mens DF synes på vej ud af de traditionelle VKO-valgforbund, viser ny analyse.

Der er ved dette års kommunalvalg en tendens til stigende sammenhold hos den røde blok, hvor Radikale er inviteret indenfor i valgforbund.

Samtidig viser der sig en modsat tendens hos de borgerlige partier, hvor Dansk Folkeparti er på vej ud.

Det afslører en ny analyse, professor Søren Risbjerg Thomsen og forskningsassistent Christian Sloth har foretaget for Altinget | Christiansborg.

Dansk Folkeparti viser således en faldende tendens til at indgå i valgforbund fra 89 pct. i 2005 til 79 pct. i 2009.

Tabel 1:

 

Opstiller i pct. af kommunerne

Indgår i valgforbund i pct. af kommuner, hvor partiet opstiller

 

2005

2009

2005

2009

EL

      73

67

88

94

SF

94

100

94

96

Soc.

100

100

64

82

Rad.

94

94

87

97

I

-

30

-

86

Kons.

99

99

91

91

V

100

100

94

93

DF

96

97

89

79

Andre

91

90

69

83

Interessante undtagelser
Ved det seneste kommunalvalg i 2005 var der ikke en eneste kommune, hvor regeringspartierne og Dansk Folkeparti var i valgforbund med enten Enhedslisten, SF eller Socialdemokratiet.

Denne gang er der ganske få undtagelser fra denne regel, som ifølge Søren Risbjerg og Christian Sloth skyldes nogle meget specielle lokale forhold.

Tabel 2: Pct. kommuner, hvor partier indgår i samme valgforbund ved KV09

Parti

SF

Soc

Rad

LA

Kons

V

DF

Andre

EL

86

53

39

0

0

0

0

23

SF

 

67

52

0

1

0

0

20

Soc

 

 

47

0

1

0

2

17

Rad

 

 

 

17

14

9

1

45

LA

 

 

 

 

55

62

45

41

Kons

 

 

 

 

 

69

55

37

V

 

 

 

 

 

 

73

26

DF

 

 

 

 

 

 

 

25

Forstærket sammenhold hos rød blok
Det viser sig ligeledes, at Radikale nu er mindre tilbøjelig til gå i valgforbund med de borgerlige, samtidig med at tilbøjeligheden til valgforbund med EL, SF og S er steget.

"På den måde kan man sige, at R nu også i lokalpolitik er godt på vej ind i 'rød stue'. Samtidig er sammenholdet i rød stue forstærket i den forstand, at partierne i højere grad indgår i fælles valgforbund inden for rød stue. Således går SF og S nu sammen i 67 pct. af kommunerne mod 53 pct. ved sidste lokalvalg," skriver Søren Risbjerg Thomsen og Christian Sloth i analysen.

Anderledes går det for de borgerlige partier. K og DF går nu sammen i 55 pct. af kommunerne mod 66 pct. ved seneste valg, mens V og DF går sammen i 73 pct. af kommunerne mod 87 pct. i 2005.

"Dette kan være tegn på, at DF nu er på vej ud af blå stue," vurderer Søren Risbjerg og Christian Sloth. 

Forrige artikel Løkkes klimatale i Singapore Næste artikel SF ønsker opgør med gammel lovtradition SF ønsker opgør med gammel lovtradition