Kun seks kommuner vil hæve skatten

BUDGET 2014: Langt færre kommuner har søgt om lov til at hæve skatten i 2014 end de foregående år. Skattestigning er ikke sjovt i et valgår, lyder det fra økonomisk pressede borgmestre.

Det er ikke et let politisk valg at hæve skatten i et valgår. I år er det da også kun seks kommuner, der har søgt om at få lov til at gennemføre skattestigninger inden for den ramme på 250 millioner kroner, som regeringen har afsat.

Sidste år søgte 22 kommuner om at få lov til at hæve skatten. 14 fik grønt lys, 13 valgte at hæve skatten. Året før var der slet ingen pulje til skattestigning, men i 2011 og 2010 hævede henholdsvis 17 og 26 kommuner skatten. Det er da også kun, fordi det er absolut nødvendigt at sikre kommunen flere indtægter, at Frederikshavns borgmester, Lars Møller (V), nu har stillet vælgerne en skattestigning på 0,6 procent i udsigt.

"Vi har lavet et bredt forlig i byrådet i 2011 om at søge om at få hævet skatten med én procent. Og selv om det ikke er behageligt for mig som venstremand at gøre det her nu, så holder jeg naturligvis den aftale," siger Lars Møller.

Ikke på valgprogrammet
Forrige år fik Frederikshavn lov til at hæve skatten med 0,4 procent. Og nu ansøger man igen om at få lov til at hæve med de sidste 0,6 procent. Da de seks ansøgere i år samlet har søgt om en stigning på lige over 230 millioner kroner ud af puljen på 250 millioner kroner, er der en god chance for, at alle får, hvad de har søgt om.

Lars Møller peger på, at det særligt er det faldende befolkningstal, der presser økonomien i Frederikshavn. Det kræver tilpasninger i folkeskoler, institutioner og på andre områder, som igen kræver investeringer. Gælden har været stigende, og kommunens likviditet er nu ifølge borgmesteren den mest pressede i landet. Derfor ser han heller ingen alternativer på den korte bane.

"I vores valgprogram går vi ikke ind for skattestigninger, det er klart. Men i det her tilfælde har vi en aftale, som vi har tænkt os at holde," siger Lars Møller.

I en anden nordjysk kommune er udfordringen med faldende befolkningstal det samme. For Morsøs borgmester, Lauge Larsen (S), er det da heller ikke umiddelbart en vindersag at gå til valg på en skatteforøgelse på 14 millioner kroner.

"Jeg synes da ikke, at det er sjovt at sætte skatten op. Alternativet har bare været værre. Og jeg er da glad for, at alle 21 kommunalbestyrelsesmedlemmer siger god for det her. Ellers ved jeg da heller ikke, hvordan det var gået," siger Lauge Larsen.

Ingen alternativer
Han sammeligner skattestigningen med skolelukninger og erkender, at det op til et valg "måske ikke er det bedste tidspunkt at gøre det". Men kommunalbestyrelsen var tidligere blevet stillet over for en liste over, hvad der alternativt måtte stå for tur, hvis ikke skatteindtægter blev øget.

"Den liste var der ikke nogen, som havde lyst til at hive op igen," siger Lauge Larsen.

Også i den anden ende af landet oplever man afvandring og deraf følgende pres på indtægter fra både skat og bloktilskud. Bornholms borgmester, Winni Grosbøll (S), har derfor anmodet Økonomi- og Indenrigsministeriet om en skattestigning på godt 17 millioner kroner.

"Hverken skatteforhøjelser eller serviceforringelser er noget, som nogen borgmester eller kommunalpolitiker synes er sjovt at gå til valg på. Det er bare nødvendigt, for vi har ikke pengene. Sådan er livet, og så må vi se, hvordan det går til valget," siger Winni Grosbøll.

Hun har opbakning til budgettet for 2014 fra 23 ud af 27 medlemmer i kommunalbestyrelsen.

Forrige artikel Regeringen vil spare på asylområdet Regeringen vil spare på asylområdet Næste artikel R-bagland vil have målsætning for antallet af unge på erhvervsskolerne R-bagland vil have målsætning for antallet af unge på erhvervsskolerne