Ingen andre fotografer eller teknikere end DR's får adgang til statsministerens pressemøde

KORT NYT: Når statsminister Mette Frederiksen (S) i dag klokken 15 igen holder pressemøde, må kun tv-teknikere fra DR møde frem, oplyser Statsministeriet.

"Der vil ikke være adgang for teknikere eller tv-fotografer i Spejlsalen ud over teknikere fra Danmarks Radio, der kan levere et billede-feed af taleren i nærskud fra pressemødet samt et lydmiks af taler og spørger," præciserer Statsministeriet.

Dermed gives et fortrin til DR, mens TV 2 og de private medier må nøjes med at få billeder og lyd fra DR.

Det vil i øvrigt kun være muligt at sende én journalist eller korrespondent per medie for at begrænse antallet af personer til stede i Statsministeriet, oplyses det.

Forrige artikel Dagens corona-overblik: Minister beklager nej tak til testudstyr, og så er der nyt på vej fra statsministeren Dagens corona-overblik: Minister beklager nej tak til testudstyr, og så er der nyt på vej fra statsministeren Næste artikel Brostrøm gør status: Coronapresset kan toppe efter påske Brostrøm gør status: Coronapresset kan toppe efter påske