Kulturstøtten splitter danskerne

Den offentlige støtte til landets museer, teaterscener og biblioteker splitter danskerne.

Det viser en ny meningsmåling, som A&B Analyse har lavet for Altinget | Kultur.

Staten og kommunerne brugte sidste år mere end 13,2 milliarder kroner på at støtte kunsten og kulturen, og det svarer til, at halvanden øre af hver skattekrone går til eksempelvis teaterforestillinger, kunstudstillinger og bøger.

Og ifølge målingen, som er foretaget blandt mere end 1.000 repræsentativt udvalgte danskere, mener halvdelen - 49,7 procent - at niveauet er godt, som det er i dag.

10,2 procent vil have sat støtten op, mens 40,1 procent af de adspurgte vil bruge færre penge på området. 

Artiklen fortsætter under grafen 
<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/a/altinget.dk/spreadsheet/tq?key=0AhsiE1AeMLozdFE3aVd3b21xVGY2T3NfSlZodm0yekE&transpose=0&headers=0&range=A4%3AB6&gid=0&pub=1","options":{"titleTextStyle":{"bold":true,"color":"#000","fontSize":16},"vAxes":[{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null},{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null}],"pieHole":0,"title":"Kulturen bliver st\u00f8ttet med 13 mia. kr. om \u00e5ret. Er det niveau godt?","booleanRole":"certainty","height":308,"animation":{"duration":0},"colors":["#3366CC","#DC3912","#6aa84f","#109618","#990099","#0099C6","#DD4477","#66AA00","#B82E2E","#316395","#994499","#22AA99","#AAAA11","#6633CC","#E67300","#8B0707","#651067","#329262","#5574A6","#3B3EAC","#B77322","#16D620","#B91383","#F4359E","#9C5935","#A9C413","#2A778D","#668D1C","#BEA413","#0C5922","#743411"],"width":450,"is3D":false,"hAxis":{"useFormatFromData":true,"minValue":null,"viewWindow":{"min":null,"max":null},"maxValue":null},"tooltip":{}},"state":{},"view":{},"isDefaultVisualization":true,"chartType":"PieChart","chartName":"Diagram1"} </script>Kilde: Meningsmålingen er foretaget af A&B analyse på nettet for Altinget.dk blandt 1.063 politisk repræsentativt udvalgte svarpersoner. Svarerne er indsamlet i perioden 29/8 til 3/9 2013.

Rød begejstring
Dykker man ned i undertallene, er det især blandt de røde vælgere, opbakningen til støtten er størst. Her ønsker tre ud af fire at fastholde det nuværende niveau eller hæve støtten.

Det glæder Mogens Jensen, kulturordfører for Socialdemokraterne.

"Det er glædeligt, at der er så stor forståelse i befolkningen for, at vi bruger en del af samfundets ressourcer på kunst og kultur. Derudover er jeg glad for, at der er en vilje til at bruge lidt mere på området, selv om riget fattes penge i øjeblikket. Det kan vi kun bruge fremadrettet til at styrke kulturpolitikken," siger han.

Han understreger dog, at regeringen ikke har planer om at hæve statens støtte til kunsten og kulturen. I det finanslovsudspil for 2014, som blev præsenteret i slutningen af august i år, er der ikke sat flere penge af til området.

"Der er altid brug for flere penge, men virkeligheden er bare sådan, at der ikke er mulighed for at bruge flere penge i øjeblikket. Og jeg synes også, vi har kulturbevillinger, som ligger på et højt og godt niveau. Men det er klart, at der kan være nye kulturbehov, som vil kræve nye investeringer. Derfor skal det ikke være et nulsumsspil for evigt," siger Mogens Jensen.

V: Vi har brug for støtte-debat
Anderledes ser det ud blandt de borgerlige vælgere.

Her mener blot 41,7 procent af vælgerne, at støtteniveauet er fint, som det er i dag. 52,8 procent ønsker derimod, at der skal bruges færre penge, mens blot 5,8 procent vil hæve støtten.

Hos Venstre er kulturordfører Michael Aastrup Jensen ikke overrasket over, at 40 procent af danskerne vil skære i støtten. Det skyldes i høj grad den økonomiske krise, siger han.

"Hos Venstre mener vi dog, at Danmark skal have et rigt kulturliv, og vi har intet ønske om at sænke kulturstøtten generelt. Men vi vil gerne bruge kulturpengene på en lidt anden måde, og den debat skal vi tage, selvom det er følsomt," siger han og fortsætter:

"Groft forenklet er spørgsmålet, om vi skal støtte kulturen, fordi den ikke kan klare sig selv, eller om vi skal støtte den kultur, som flest folk gerne vil have. I stedet for at støtte alle, så meget vi kan, bør vi fra politisk side kalde en spade for en spade og se på, hvad vi ønsker at bygge op og støtte op omkring," siger Michael Aastrup Jensen.

Hos Dansk Folkeparti - der har de mest støtte-skeptiske vælgere - er kulturordfører Alex Ahrendtsen overrasket over, at så mange danskere bakker op om det nuværende niveau.

"Jeg havde forventet, at det var meget lavere. Jeg kan til gengæld godt forstå, at 40 procent af danskerne er skeptiske, for kultureliten har siden 1960'erne ført en marxistisk og kulturradikal kulturkamp mod danskerne. Det skal vi have lavet om på, og vi skal fremover støtte kunst og kultur, der underbygger og udvikler vores særegne danske kultur," siger han. 

Ekspert: Intet stort pres på vej
At tallene fordeler sig sådan, overrasker dog ikke Christian Hjorth-Andersen, professor i økonomi på Københavns Universitet og forfatter til bogen "Hvad koster kulturen?".

"Når man spørger i generelle termer, er folk generelt positive overfor at støtte kunst og kultur. Man ville nok have fået et andet svar, hvis man havde spurgt, om det er rimeligt, at det offentlige bruger 400 kroner hver gang, man skal høre en koncert i Sønderjylland," siger han.

Christian Hjorth-Andersen understreger samtidig, at den generelle krisebevidsthed kan spille ind, når godt 40 procent svarer, at der skal spares på støtten. Derudover er der mange, der automatisk forbinder kunst og kultur med "finkulturen", siger Christian Hjorth-Andersen.

"Der er selvfølgelig en del af den danske befolkning, som mener, at det er lige lovligt i overkanten, at det offentlige skal støtte bankdirektører og fruer, der skal i Det Kongelige Teater," siger han.

Erfaringerne viser, at de offentlige kulturbudgetter bevæger sig i takt med de økonomiske vilkår. Men Christian Hjorth-Andersen tror dog ikke, at der vil komme et massivt, folkeligt pres om at hæve støtten til kulturen, når den økonomiske nedtur for alvor vender.

Det skyldes, at netbaserede underholdningstjenester som Netflix, e-bogs-abonnementer og Facebook kører på rene markedsvilkår.

"Her har det offentlige intet at gøre, og derfor tror jeg ikke, vi vil se et massivt krav om store bevillinger til kulturen," siger han.

Altinget.dk åbner torsdag en ny portal om kulturpolitik. Se mere her. 

red@altinget.dk