Kulturministeren udpeger Matas-direktør som ny formand for TV 2's bestyrelse

Jakob Engel-Schmidt indstiller administrerende direktør for Matas, Gregers Wedell-Wedellsborg, som ny formand for TV 2's bestyrelse.

Administrerende direktør for Matas, Gregers Wedell-Wedellsborg, udpeges af kulturministeren som ny formand for TV 2's bestyrelse. 

Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse. 

”TV 2 har brug for en formand med en stærk kommerciel baggrund, der kan sikre det økonomiske fundament for, at TV 2 også i fremtiden kan levere public service af højeste kvalitet til danskerne," siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt. 

Gregers Wedell-Wedellsborg har tidligere været direktør for både TV 2 NET og Berlingske medier. Derudover er han nuværende bestyrelsesformand i Gyldendal. 

{{toplink}}

"Selv i en tid med opbrud i medielandskabet formår TV 2 at samle os om det væsentlige, det glædelige og det nære – og samtidig stå stærkt som forretning. Den rolle skal TV 2 både bevare og forny," udtaler Gregers Wedell-Wedellsborg i forbindelse med sin indstilling til formandsposten.

Ligesom resten af TV 2s bestyrelse skal den nye formand vælges på TV 2s generalforsamling, der finder sted 24. april.

Den kommende formand kommer til at afløse Jimmy Maymann, der har været på posten de seneste seks år og i januar meddelte, at han stillede formandsposten til rådighed.

Wedell-Wedellsborg har en kandidatgrad i statskundskab fra Københavns Universitet og i offentlig forvaltning fra Harvard University.

{{toplink}}

Forrige artikel Generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden stopper Generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden stopper Næste artikel Liberal Alliances transportordfører tildeles ridderkorset Liberal Alliances transportordfører tildeles ridderkorset