Kristiansen og Ulveman går hvert til sit

De to tidligere spindoktorer for fhv. statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), Michael Kristiansen og Michael Ulveman (foto) har efter tre år besluttet at skille bureauet KristiansenUlveman i to dele.

Det skriver de begge i en fælles pressemeddelelse på deres respektive Facebook-sider. "Vi har også indset, at det er svært både at drive forretning sammen og være tætte venner. Derfor har vi kigget hinanden i øjnene og valgt venskabet. Konsekvensen bliver, at KristiansenUlveman fortsætter som to selvstændige kommunikations- og PA-bureauer pr 1. juli," skriver de og understreger, at de fortsat vil samarbejde om opgaver og kunder, hvor det giver mening. Folkemødet på Bornholm bliver den officielle afskedsfest for firmaet KristiansenUlveman, skriver de.
Forrige artikel Sara Olsvig ny IA-formand Næste artikel Ny formand for Stormrådet