Kristian Jensen: Dårlig idé at forlade Europol i terrortider
DEBAT: Med et nej ryger Danmark ud af Europol. Og en ting er sikkert: Det er ikke nogen god idé at forlade Europol i disse terrortider, lyder det fra udenrigsminister Kristian Jensen (V).
Af Kristian Jensen (V)
Udenrigsminister
Et par af mine gode venner har stemt nej ved de seneste folkeafstemninger. Denne gang stemmer de ja. De kan simpelthen ikke finde gode argumenter for at stemme nej.
Er der udsigt til at miste suverænitet på udlændingeområdet? Nej. Får vi en folkeafstemning, hvis der bliver tale om suverænitetsafgivelse på udlændingeområdet? Ja. Er der udsigt til at blive tvunget ind i et ”one-size-fits-all-samarbejde”? Nej.
Vi skal blive i Europol
Min egen indgangsvinkel er mere positiv. Danmarks interesser er bedst tjent med et ja ved folkeafstemningen 3. december. For et ja betyder, at vi kan blive i det fælles politisamarbejde, Europol. Her har EU leveret en klokkeklar succes, og det tror jeg, at alle anerkender.
Et nej betyder, at Danmark ryger ud af Europol, og at politiets muligheder for at efterforske bliver dårligere. Derfor er det fuldt berettiget, at Venstres plakat spiller på det nationale. Det er lige præcis et ja, der vil gøre det muligt for dansk politi at efterforske effektivt. Og en ting er sikkert: Det er ikke nogen god ide at forlade Europol i disse terrortider.
Nej-siden påstår så, at vi bare kan forhandle en parallelaftale på plads med Europol. Desværre viser al erfaring, at den slags aftaler tager flere år at forhandle, og at Danmark ikke har nogen garanti for at kunne blive fuldt medlem igen. Hvis Danmark stemmer nej, kan vi ikke kræve noget af resten af EU: Vi har før bedt om parallelaftaler – og fået nej. Derfor er det sikre valg at stemme ja.
Med et ja vælger vi selv
Samtidig indebærer et ja, at vi kan få en såkaldt tilvalgsordning ligesom Storbritannien. Dermed kan vi aktivt tilvælge de dele af samarbejdet, vi godt kan lide, og fravælge resten. Det er sund fornuft.
I gamle dage var EU-skeptikerne altid på barrikaderne for at få et ”Europe a la carte”, altså et Europa, hvor man kunne få lov til at vælge frit fra menukortet. Det får vi nu. Så hvad er problemet? Briterne har brugt tilvalgsordningen til at deltage i den del af samarbejdet, de bedst kunne lide. Det kan Danmark også på 22 konkrete områder.
Hvad har nej-sigerne for eksempel imod, at kvinder skal kunne beskyttes af et politi-tilhold mod voldelige eks-kærester – ikke bare i Danmark, men også når de tager på ferie i Europa? Hvad har nej-sigerne imod en forstærket indsats mod menneskehandel? Og hvad har nej-sigerne imod, at det skal blive lettere for lønmodtagere at få deres krav tilfredsstillet over for udenlandske arbejdsgivere, der måtte have snydt dem?
Fordelen med en tilvalgsordning er, at vi selv bestemmer, hvornår Danmark skal være med i samarbejdet. Ulempen ved de parallelaftaler, som nej-sigerne ønsker, er, at det bliver EU, der bestemmer, om Danmark skal have lov at være med. Så hvis man gerne vil sikre Danmarks interesser, bør man stemme ja 3. december. Det vil gøre livet sværere for kriminelle, tryggere for borgerne og lettere for virksomheder og lønmodtagere.
Kari: Det handler om selvbestemmelse og retssikkerhed
Elberth: EU-kampagner kalder på selvransagelse
