Kristendemokraternes fremtid deler hovedbestyrelse, der lørdag skal træffe afgørende beslutning
Lørdag står Kristendemokraternes hovedbestyrelse over for en stor beslutning: Skal partiet droppe drømmen om at komme i Folketinget? Blandt de hovedbestyrelsesmedlemmer, Altinget har talt med, er der uenighed om partiets fremtid.
30 personer skal lørdag besegle Kristendemokraternes politiske skæbne.
På et hovedbestyrelsesmøde skal partiets øverste ledelse diskutere fungerende formand Marianne Karlsmoses opsigtsvækkende forslag om, at Kristendemokraterne opgiver ambitionen om at komme i Folketinget for i stedet at koncentrere sig om lokalpolitik.
Ud af hovedbestyrelsens 30 medlemmer er det lykkedes Altinget at komme i kontakt med 19 af dem. Blandt dem har kun syv ønsket at udtale sig inden mødet lørdag - og de er uenige om, hvilken retning partiet bør gå.
Et af hovedbestyrelsesmedlemmerne, Johnnie Vang Gregersen, som også var kandidat til det forgangne folketingsvalg, mener ikke, at der er grund til at ændre kurs.
"Vi skal fortsætte. Vi er meget godt rustet, så det vil være trist at lukke partiet ned landspolitisk," siger han.
Jens Christian Olesen, storkredsformand i Sydjylland, henviser til, at Kristendemokraternes søsterpartier rundt omkring i Europa nyder stor succes. Eksempelvis er CDU - de tyske kristendemokrater - en vigtig aktør i tysk politik. Han mener derfor, at partiet bør fortsætte med at være engageret i landspolitik.
"Når jeg læner mig tilbage i den internationale sammenhæng, kan jeg ikke se nogen grund til, at der ikke også skal være en kristendemokratisk tilstedeværelse i Danmark. Det er både naturligt og rigtigt at være i både regionalpolitik, lokalpolitik og landspolitik," siger han.
Landskasserer Per Kristensen, som er bosat i Jyllinge nord for Roskilde, mener, at han og andre i partiet vil blive kørt ud på et sidespor, hvis det besluttes, at partiet fremover kun skal være en lokalliste i Vestjylland.
"Der er ingen tvivl om, at Kristendemokraterne står meget stærkt i Vestjylland, så man kunne måske godt overleve derovre. Men hvad skal vi andre på Sjælland så lave," spørger han.
Meldingerne er i direkte strid med den opfordring, Marianne Karlsmose kom med, da hun trak sig som partiformand mandag – nemlig at Kristendemokraterne ikke bør genopstille ved næste folketingsvalg.
"Det har været klart for mig, at blev vi ikke valgt ind i Folketinget, så skulle jeg træde til side, og det har også været lige så klart for mig, at blev vi ikke valgt ind, skulle jeg gå foran i anbefalingen om at sætte hinanden fri og ikke blive ved med at samle vælgererklæringer," sagde Marianne Karlsmose til Ritzau ifølge Berlingske.
"Der har været for meget bøvl"
Der er også hovedbestyrelsesmedlemmer, der bakker op om Marianne Karlsmoses forslag.
En af dem er Jens Kristian Nielsen. Han er meget pessimistisk på vegne af partiets fremtid.
"Vi har nu forsøgt gennem et utal af valg at komme i Folketinget, og det er ikke lykkedes. Vi kan ikke blive ved med at udfordre os selv, vores vælgere og vores medhjælpere i en valgkamp. Vi kan ikke lade folk arbejde for et projekt, der ikke ser ud til at lykkes alligevel," siger han.
Også hovedbestyrelsesmedlem Enok Linde støtter formandens melding, men mener samtidig, at friske kræfter i partiet skal have mulighed for at forsøge at opnå valg til Folketinget, hvis de melder sig.
"Hvis der er nogle unge kræfter, der vil tage over, skal de have lov til det. Det håber jeg da, at der er. Men jeg skal have en pause. Der har været for meget bøvl," siger han.
Et hovedbestyrelsesmedlem, der ikke vil have sit navn frem, fortæller også, at unge kræfter i partiet bør få mere ansvar fremover, og i den forbindelse bør partigrundlaget omformuleres.
"Vi vil gerne frigøre os fra det religiøse grundlag og fokusere mere på det politiske," siger medlemmet.
At man i hovedbestyrelsen ikke er enig om partiets fremtid, er ifølge politiske redaktør på Kristeligt Dagblad, Henrik Hoffmann-Hansen, udtryk for, at partiet har en stor historie bag sig.
"Det viser, hvor svær en beslutning det er at nedlægge et parti. Især et parti, som har været der i så mange år. For mange af dem, som har været med i mange år, er det en hjertesag, som man ikke bare lige kan opgive, selvom det ser fuldstændig håbløst ud," siger han.
{{toplink}}
Abortspørgsmål kan have spillet en rolle
Et par medlemmer af Kristendemokraternes hovedbestyrelse undrer sig over, at der ikke er flere, som ved dette valg har sat deres kryds ud for partiet. Partiet fik 0,5 procent af stemmerne, hvilket er langt fra de påkrævede 2 procent.
Hovedbestyrelsesmedlem Kurt Pedersen peger på, at manglende nuancer på eksempelvis spørgsmålet om fri abort kan være skyld i, at danskerne sætter kryds ved et andet parti.
"Vi er jo populære blandt danskerne. Men udfordringen er, at de tænker, at de ikke kan stemme på Kristendemokraterne. Det er svært at få nuancer med, når spørgsmålet eksempelvis er, om man er for eller imod fri abort," siger han og fortsætter:
"Nuancen er, at vi ikke har fri abort i Danmark. Den er begrænset ved 12. uge. Men jeg bliver tit af journalister spurgt, om jeg er for eller imod fri abort. Hvad skal jeg svare på det?"
Henrik Hoffmann-Hansen fra Kristeligt Dagblad fortæller, at det faktisk blandt andet var abortspørgsmålet, der i første omgang fik partiet i Folketinget. Men verden har rykket sig, og eventuel fremtidig succes vil afhænge af, at partiet kan sætte sig på en ny dagsorden, lyder det.
"Partiet opstod som et protestparti på abortspørgsmålet. Det var lige netop nok til at komme i Folketinget på. Det er svært at sige, om der kommer noget igen, som de kan protestere imod," siger han.
KD-profil har mistet troen på at komme i Folketinget
Kristendemokraternes store vestjyske stemmesluger Kristian Andersen, som ved folketingsvalget i 2019 var tæt på at sikre partiet et kredsmandat i Vestjylland, er nået frem til samme konklusion som Marianne Karlsmose.
Selvom Kristian Andersen ikke sidder i partiets hovedbestyrelse og derfor ikke har en stemme til lørdagens vigtige hovedbestyrelsesmøde, taler han alligevel som 2. viceborgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune med en del vægt i partiet.
"Vi må erkende, at vi ikke har kunnet holde det momentum og den fremgang, vi fik dengang. Min anbefaling er, at man koncentrerer sig om det lokale og regionale politiske arbejde, og derfor anbefaler jeg ikke, at man går ud og samler vælgererklæringer," siger han og holder alligevel en dør på klem:
"Og så kan det godt være, at der er en situation om tre til fem år, hvor det politiske billede har ændret sig, og der begynder at blive efterspurgt familiepolitik – noget af det, Kristendemokraterne har været eksponent for."
Men det tvivler Henrik Hoffmann-Hansen fra Kristeligt Dagblad på kan lade sig gøre. Før sin ansættelse på Kristeligt Dagblad har Henrik Hoffmann-Hansen arbejdet i Kristeligt Folkepartis pressesekretariat og kender derfor partiet indgående.
Der vil være en overhængende risiko for, at partiet vil miste for mange organisatoriske kræfter til at kunne stille op på landsplan på et senere tidspunkt, lyder det.
"Problemet er, at partiet kan blive meget svækket rent organisatorisk, hvis man ikke har det perspektiv, at man gerne vil være et parti på landsplan. Jeg tror, at det vil blive svært at få nye medlemmer til at engagere sig i det projekt, hvis det alene handler om at sidde i lokalbestyrelser," siger den politiske redaktør.
For Kristian Andersen handler det om at træffe den beslutning, der giver mest energi til partiet.
"Jeg har mistet troen på at komme i Folketinget på den korte bane. Men lad os koncentrere os om det, vi lykkes med, og det er regionalpolitik og lokalpolitik. Det giver mere energi," siger han.
Flertal bag hjemløseaftale er væk: ”Det vil være et stort politisk svigt, hvis man ikke gennemfører den”
By & Havns renteudgifter vokser med op mod en halv milliard. Ny gæld skal betale regningen
