Krifa skal på jagt efter ny administrerende direktør

Krifa ændrer i ledelsesstruktur, hvilket betyder, at administrerende direktør Preben R. Jørgensen skifter internt til ny stilling, mens Helene Riis Lindholm stopper som direktør.

Krifa ændrer i sammensætningen af sin øverste ledelse og skal nu have en ny administrerende direktør.

Det oplyser fagforeningen i en pressemeddelelse.

Administrerende direktør Preben R. Jørgensen skifter til en nyoprettet stilling som direktør i Krifa Holding. Derimod stopper Helene Riis Lindholm, der har været direktør i Krifa indtil nu.

"Krifa har igennem det seneste års tid været i gang med en større reorganiseringsproces, og en ændring i ledelsesstrukturen er en naturlig konsekvens heraf," lyder det fra Jane Heitmann, som er formand for Krifa.

Preben R. Jørgensen, der har været ansat i Krifa siden 1994, fortsætter som administrerende direktør, indtil der er fundet en ny. Sideløbende tiltræder han også sit nye job i Krifa Holding, der blandt andet ejer Fri Forskning og Trinity Hotel- og Konferencecenter. 

{{toplink}}

Forrige artikel Jonas Keiding Lindholm stopper Næste artikel Særlig rådgiver vender tilbage til Ane Halsboe-Jørgensen Særlig rådgiver vender tilbage til Ane Halsboe-Jørgensen