Krifa om arbejdernes kampdag: Lovbestemt mindsteløn er lønmodtagernes bedste våben
(Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)
En af de største udfordringer på det danske arbejdsmarked er social dumping. Her rykker det ikke noget at råbe "den danske model", til man bliver rød i hovedet. Det gør EU's direktiv om en lovbestemt mindsteløn til gengæld, skriver Krifa-formand, Eik Dahl i anledning af 1. maj.
På søndag 1. maj kan vi i Danmark fejre Arbejdernes Internationale Kampdag for 132. gang.
Det er min første 1. maj som formand for en af Danmarks største fagbevægelser, Krifa, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at ønske hele fagbevægelsen og de danske lønmodtagere en rigtig god festdag.
Der er ingen tvivl om, at den danske model har en kæmpe aktie i, at vi på rigtig mange punkter har et godt, fleksibelt og attraktivt arbejdsmarked i Danmark. Og jeg kan godt forstå, at mange europæiske lande kigger misundeligt mod nord.
Meget er dog sket, siden der blev kæmpet for en 8-timers arbejdsdag og ret til ferie. Vi er gået fra at være et industrisamfund til et vidensamfund, og arbejdsmarkedet har udviklet sig gevaldigt siden dengang.
Alle virksomheder skal have en stresspolitik
Det er derfor også nogle helt andre problematikker, vi står med i dag. En af de største udfordringer på det danske arbejdsmarked anno 2022 er stress. Mere end hver sjette danske lønmodtager har været sygemeldt med stress, over 500.000 har et højt stressniveau, 3000 får tilkendt førtidspension hvert år på grund af stress, og jeg kunne blive ved.
Det er en alarmerende folkesygdom, og det bør stå øverst på fagbevægelsens, virksomhedernes og politikernes prioriteringsliste.
I Krifa kæmper vi blandt andet for, at alle virksomheder skal have en stresspolitik. Oddsene for at håndtere stress på en god måde bliver væsentligt bedre, hvis man har nogle retningslinjer for, hvordan man forebygger og behandler den på arbejdspladsen.
Lovbestemt mindsteløn er nødvendigt
En anden stor udfordring på det danske arbejdsmarked og for de danske lønmodtagere er social dumping. Fagbevægelsen – både FH og Krifa – har uden held forsøgt at overenskomstdække hele det danske arbejdsmarked i 120 år. Det er endnu ikke sket, og der er heller ikke noget, der tyder på, at det sker i fremtiden.
Der er flere hundredetusinde danskere, der arbejder uden overenskomst, ligesom udenlandsk arbejdskraft presser lønniveauet i blandt andet transportbranchen herhjemme.
Vi kan ikke opretholde en arbejdsmarkedsmodel, der ignorerer resten af Europa. Det nytter simpelthen ikke at råbe "den danske model", til man bliver helt rød i hovedet. EU's direktiv om mindsteløn er en nødvendighed, som vi kæmper indædt for i Krifa for lønmodtagernes skyld.
Ingen skal være arbejdende fattig. Ingen.
Demokratiet er i forfald
Næsten 500.000 danskere er medlem af en fagforening, der står uden for hovedorganisationerne, mens Fagbevægelsens Hovedorganisationen repræsenterer under 40 procent af de danske lønmodtagere.
Med frit fagforeningsvalg i Danmark står det lønmodtagerne frit for, hvilke forbund de vil være en del af – hvis nogen overhovedet.
Demokratiet på det danske arbejdsmarked er i forfald, når så stor en andel af de danske lønmodtagere ikke er repræsenteret ved eksempelvis trepartsforhandlinger.
{{toplink}}
Fagforeningspres, -mobning og -chikane skal stoppes. Vi kan simpelthen ikke acceptere i 2022, at 350.000 lønmodtagere, som en ny undersøgelse viser, har oplevet at blive presset ind i en bestemt fagforening. Tiden må være inde til, at alle fagforeninger indser, at deres medlemmer skal melde sig ind og forblive medlemmer, fordi det giver dem værdi – ikke af tvang.
Tænk sig, hvor meget fagbevægelsen kunne rykke på danskernes arbejdsvilkår og trivsel, hvis vi samarbejdede på tværs. Det er i hvert fald ikke til lønmodtagernes fordel, at nogle fagforeninger fokuserer mere på at eliminere konkurrenter i stedet for at koncentrere sig om medlemmerne.
Stine Bosse til Enhedslisten: Danmark vinder selvbestemmelse, hvis vi stemmer ja
Nikolaj Villumsen: EU er frontlinjen i dagens arbejdskamp
