Konservative trækker beslutningsforslag om slettede sms’er tilbage

Beslutningsforslaget skulle få Center for Cybersikkerheden til at forsøge at genskabe de slettede sms’er fra Minksagen. Men nu vil Konservative gå nye veje, lyder det fra partiets gruppeformand Mai Mercado. 

Konservative trækker beslutningsforslag tilbage, fordi det ikke længere giver mening at fremsætte.

Det skriver partiets gruppeformand, Mai Mercado (K), i et opslag på Facebook, hvor hun forklarer hvorfor det ikke længere giver mening.

Beslutningsforslaget skulle få Center for Cybersikkerheden til at forsøge at genskabe de slettede sms’er fra Minksagen. Men det var ikke muligt. Det fik Folketingets partier at vide mandag aften til et møde med fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).

Derfor vil Konservative gå nye veje ved forsøge at få Apple til at genskabe dem samt at stille spørgsmål til samråd i næste uge. 

"Og hvis det er rigtigt at Apple kan genskabe sms’erne, så vil vi forsøge at få dem genskabt. For danskerne fortjener at få alt frem i lyset. Det er uværdigt for det danske folkestyre at magthaverne forsøger at dække over deres fejl," skriver Mai Mercado.

Forrige artikel Nu har Venstre det største problem i sag om Mette Frederiksens slettede sms'er Nu har Venstre det største problem i sag om Mette Frederiksens slettede sms'er Næste artikel Lizette Risgaard forlader bestyrelsen for tænketank Lizette Risgaard forlader bestyrelsen for tænketank