K-spidskandidat i Europabevægelsens bestyrelse

Pernille Weiss, Konservatives spidskandidat ved europaparlamentsvalget, er valgt ind i Europabevægelsens hovedbestyrelse.

Pernille Weiss (K) træder ind i Europabevægelsens hovedbestyrelse.

Det skriver foreningen i en pressemeddelelse. 

Stine Bosse, Europabevægelsens formand, byder det konservative bestyrelsesmedlem velkommen.

"Vi er glade for, at Pernille har lyst til at deltage i vores arbejde for et Europa, der samarbejder," siger Stine Bosse.

Den konservative politiker ser flere lighedspunkter mellem værdierne i Europabevægelsen og Det Konservative Folkeparti. Og hun står fast på, at Europa står over for udfordringer, som hvert enkelt land ikke kan klare alene.

"Jeg er meget enig med Europabevægelsen i, at vi ikke kan stoppe en økonomisk krise, en flygtningestrøm eller en klimakatastrofe ved hver vores landegrænser," siger Pernille Weiss.

Pernille Weiss er Konservatives spidskandidat ved europaparlamentsvalget 2019. Her afløser hun Bendt Bendtsen, der har valgt ikke at genopstille efter ti år i Bruxelles.

Forrige artikel Tidligere kommunaldirektør ny formand i Ældre Sagen Næste artikel RU-formanden modtager EU-pris