Kongelig Aarhus-residens renoveres efter støtte fra erhvervslivet

Dronning Margrethes residens, når hun bor i Aarhus, renoveres næste år takket være en donation på 40 millioner kroner fra fire erhvervsfolk og fonde.

Marselisborg Slot, som det drejer sig om, blev opført i årene 1899-1902.

Renoveringen er en gave, som dronning Margrethe har fået i anledning af sit 50 års jubilæum som regent. Det oplyser Kongehuset i en pressemeddelelse.

Fire aarhusianske fonde og erhvervsfolk står bag gaven. Der er tale om Salling Fondene, Holch Povlsen Foundation, Systematic og Lindberg Optik.

Gaven blev givet Dronningen ved en middag i Aarhus under hendes sommertogt.

Renoveringsprojektet ventes at starte i sensommeren 2023.

Forrige artikel Mindeord: Mogens Lykketoft om Svend Jakobsen (86) Næste artikel Enhedslisten vælger Pelle Dragsted som spidskandidat i København Enhedslisten vælger Pelle Dragsted som spidskandidat i København