Koncernchef i Nordea går på pension

Casper Von Koskull går på pension inden udgangen af 2020. Hans afløser er endnu ikke fundet. 

Nordeas koncernchef siden 2015, Casper Von Koskull har valgt at gå på pension ved udgangen af 2020. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse

Casper Von Koskull har været i Nordea siden 2010 og overtog posten som koncernchef i 2015. Han fylder 60 år i 2020 og ser det som et naturligt tidspunkt at trætte sig tilbage.

"Nordea er gået ind i en spændende fase i sin udvikling af forretningen, og vi ser allerede nogle positive resultater af vores øgede fokus på kunderne og af brugen af de første digitale værktøjer, vi har udviklet på den nye, moderne platform," siger Casper von Koskull i en fælles udtalelse med bestyrelsesformand Torbjörn Magnussen. De fortsætter:

"Vi ser frem til sammen at fortsætte det intensive arbejde med at øge vores kundetilfredshed, effektivitet og forretningsmomentum yderligere, indtil den nye koncernchef, der skal udvikle banken for fremtiden, er fundet, og vi kan sikre en god overlevering."

Nordea oplyser, at bestyrelsen har igangsat processen med at finde en efterfølger. Når denne er fundet, vil en præcis tidsplan for overleveringen offentliggøres. 

Forrige artikel Tine Johansen er ny DJ-formand Næste artikel Byrådsmedlem forlader LA efter ny partiledelse