Kommunikationspriser til #engangvarjegflygtning og LOVESTORM

Da årets opdatering og ord skulle kåres ved Topmøde for Politisk Kommunikation, løb #engangvarjegflygtning og LOVESTORM af med sejren.

Samira Nawa Amini vandt årets opdatering-prisen for hashtagget #engangvarflygtning. Prisen for årets ord gik til Kirsten Sydendal og Dea Cordt Kragh for ordet LOVESTORM. Det skriver Dansk Kommunikationsforening.

Alle kommunikationsfolk i Danmark har kunnet indstille, og en fagjury har valgt de to vindere.

Hashtagget #engangvarjegflygtning opstod ved den seneste valgkamp ud fra et ønske om at vise, at også flygtninge er en ressource for samfundet.

LOVESTORM blev skabt som en folkelig reaktion mod stigende stigmatisering af Nakskov på Lolland.

"LOVESTORM er ganske enkelt rebranding af Lolland gennem kærlighed,” lød det fra juryformand Kurt Strand i forbindelse med indstillingen.

Forrige artikel Spadestiksprisen 2015 løfter sløret for de nominerede Næste artikel Taksøe-Jensens granskerhold er på plads