Kommunikationschef hos stor energikoncern skifter til byggebranchen

Birgitte Møller-Heuer er ny kommunikationsdirektør og medlem af ledergruppen i Stark. Hun kommer fra en stilling som kommunikationschef i Norlys.

"Efter 13 år i energi- og telebranchen er jeg skiftet til byggebranchen."

Sådan skriver Birgitte Møller-Heuer i linkedin-opslaget om sit nye job.

Den nu forhenværende kommunikationschef i Norlys er nemlig indtrådt Stark Danmarks ledergruppe som ny kommunikationsdirektør i byggemateriale-giganten.

"Lige nu bugner hovedet af nye indtryk efter hilse på-møder med masser af passionerede kolleger, der brænder for deres fag, for det gode håndværk og for at fremme de miljøvenlige valg i byggebranchen – og jeg er allerede fan," skriver Møller-Heuer.

Før sine syv år i Norlys har Birgitte Møller-Heuer blandt andet været tilknyttet EnergiMidt og Waoo.

Hun er uddannet cand.mag. i informations- og medievidenskab fra Aarhus Universitet.

Forrige artikel JP/Politikens Hus finder ny direktør internt JP/Politikens Hus finder ny direktør internt Næste artikel Danske Beredskaber finder ny chef for public affairs