Kommunikationbureau ansætter eks-pressechef i Finansrådet

Mikael Winkler, der i oktober blev fyret fra sit job som pressechef i Finansrådet, er per 1. december ny associeret partner i Resonans Kommunikation.

Tidligere pressechef i Finansrådet, Mikael Winkler, er ny associeret partner i Resonans Kommunikation. Det skriver kommunikationsbureauet i en pressemeddelelse.

Mikael Winkler blev i oktober fyret fra sin stilling som pressechef i Finansrådet. Som ny associeret partner i Resonans Kommunikation skal han blandt andet arbejde med krisekommunikation og pressehåndtering.

Mikael Winkler er uddannet journalist og har, foruden de over 16 års arbejde som pressechef i Finansrådet, arbejdet i både dagblads-, ugeblads- og magasinbranchen.

Forrige artikel Kaare Sørensen skifter til TV 2 Næste artikel Landbrug & Fødevarer får ny pressechef