Kommuner betaler blå bloks milliardgave til ældre og børn
FINANSLOV: I sommer skar regeringen en halv milliard af kommunernes årlige bevilling. Nu kommer pengene tilbage målrettet ældre og børn.
Trods budskabet om milliarder til ældre og børn er der ikke mange yderligere velfærdskroner til kommunerne i blå bloks finanslov.
Af aftalen om det kommende års offentlige finanser fremgår det, at der i perioden 2017 til 2020 afsættes 2,1 milliarder kroner til bedre velfærd til ældre og børn, svarende til 525 millioner kroner årligt.
Finanslovens penge skal imidlertid ses i lyset af, at regeringen i sommer besluttede at skære netop en halv milliard af kommunernes årlige bevilling med virkning fra 2017.
Den manøvre får SF til at kritisere de borgerlige partier for at fodre kommunerne med deres egen hale – eller rettere penge.
”Man tager med den ene hånd og giver med den anden. Så det er et bluffnummer, når man fremstiller det som om, at der er ekstra penge til ældre,” siger SF’s finansordfører Lisbeth Bech Poulsen.
DF: Kommuner bør glæde sig
Samlet set indeholder næste års finanslov et løft af de to kommunale kerneområder på 25 millioner kroner årligt i forhold til 2016.
Det svarer rundt regnet til 0,1 promille af kommunernes samlede velfærdsudgifter.
Her til kommer en pulje på 450 millioner kroner i 2017, som skal gå til etablering eller renovering af køkkener i landets plejecentre, så der ”dufter af mad forud for måltidet.”
Det er imidlertid et engangsbeløb til anlæg, der ikke kan bruges til at dække løbende serviceudgifter.
I sit nyhedsbrev til Dansk Folkepartis medlemmer fremhæver partiets formand Kristian Thulesen Dahl særligt, hvordan ældreområdet ”tilføres ekstra to milliarder kroner over de næste fire år.”
Den udlægning holder Dansk Folkepartis finansordfører René Christensen fast på.
”Jeg tror, at man i kommunerne skal glæde sig over, at de her penge ikke er blevet brugt til skattelettelser eller noget helt andet. Vi har brugt vores mandater til at få de her penge tilbage i systemet, så vi kan opretholde det velfærdssamfund, vi kender i dag,” siger René Christensen.
Færre penge trods farvel til omprioritering
Det var i forbindelse med sommerens økonomiaftale med KL, at regeringen besluttede at skære en halv milliard af kommunernes serviceramme for i stedet at putte pengene i statens egen lomme.
Aftalen indeholdt en formel afskaffelse af de berygtede omprioriteringsbidrag, som lagde op til at reducere kommunernes velfærdsudgifter med 2,4 milliarder kroner år efter år.
For 2017 fik kommunerne de 2,2 milliarder kroner tilbage, mens omprioriteringsbidraget blev helt afskaffet fra 2018.
Her til kom en yderligere reduktion af kommunernes bevilling på 300 millioner kroner i 2017, som ifølge aftalen skal hentes som besparelser på kommunernes administrationsudgifter.
Selv om finansloven for 2017 ikke levner mange nye kroner til kommunerne i forhold til 2016, så er KL’s formand Martin Damm (V) dog nogenlunde tilfreds.
”Hvis Folketinget vil prioritere penge til velfærdsområderne udover det, der aftales i økonomiforhandlingerne, og det kan foregå på en ikke alt for bureaukratisk måde, tager vi positivt imod det,” siger Martin Damm.
Grønthøster fortsætter – men klipper knap så lavt
Hos KL er man ikke den store fan af, at størstedelen af pengene i første omgang uddeles gennem målrettede puljer, som kommunerne skal søge.
Her så man hellere, at pengene blev fordelt gennem det statslige bloktilskud uden alt for mange bindinger.
”Men når det er sagt, er vi gået fra en situation med et omprioriteringsbidrag på 2,4 milliarder kroner årligt til en situation, hvor vores serviceramme nu kun reduceres med 0,5 milliarder kroner årligt,” siger Martin Damm.
Den halve milliard er, hvad kommunerne har forpligtiget sig til at spare hvert år gennem effektiviseringer og efterfølgende sende videre til staten.
De penge vil år efter år kunne indgå i efterårets finanslovforhandlinger. Her vil de enten kunne fordeles tilbage til kommunerne, som det sker med aftalen for 2017, eller prioriteres til helt andre områder.
En ordning, regeringen har sikret ved at skrive den ind i de kommende års udgiftslofter for kommunerne. Lofter som Dansk Folkeparti har besluttet sig for at stemme for i forbindelse med sidste uges finanslovaftale.
”Vi accepterer jo, de aftaler, en regering laver med KL. Det er helt normal kutyme. Ellers ville vi fuldstændig underkende KL’s mandat,” siger René Christensen fra Dansk Folkeparti.
Landbruget er frustreret over skærpede miljøkrav
Netflix-kvoter giver knas for Haarder
