Kommission vil have budgetloven ændret
PRODUKTIVITET: Kommuner og regioner skal have større økonomisk fleksibilitet, anbefaler Produktivitetskommissionen i sin afsluttende rapport. KL og Danske Regioner er begejstrede, mens minister afviser eksperimenter.
Hvis kommuner eller regioner et år bruger mindre end aftalt med staten, så burde de det efterfølgende år få lov til at bruge tilsvarende mere uden at blive straffet. Det anbefaler regeringens egen Produktivitetskommission, der mandag barslede med sin syvende og afsluttende rapport.
Formålet er at skabe større fleksibilitet og bedre rammer for langsigtet økonomisk planlægning i den enkelte kommune og region. Anbefalingen var også med i kommissionens tredje analyserapport om 'Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor' fra september.
Regionernes formand Bent Hansen (S) er glad for, at anbefalingen er kommet med i den endelige rapport.
Hen er helt enig med kommissionen i, at budgetloven har en række indbyggede uhensigtsmæssigheder. Derfor ser han meget gerne, at regeringen vil arbejde på en større fleksibilitet, som kan fremme effektiviteten.
"Jeg er glad for, at Produktivitetskommissionen anerkender, at en flerårig planlægningshorisont er nødvendigt for en sund økonomisk styring. Der bør være mulighed for overførsler mellem årene, så man tilskynder til at foretage investeringer, der på kort sigt kan betyde øgede udgifter, men som kan betale sig på længere sigt," siger Bent Hansen.
Venter på bedre tider
Også KL's formand Martin Damm (V) mener, at Produktivitetskommissionen har fat på en væsentlig problemstilling, når de peger på, at budgetlovens krav til budgetoverholdelse og dertil hørende økonomiske sanktioner skader kommunernes økonomiske styring.
"Jeg er meget enig. Det er sund økonomistyring, at man kan overføre ubrugte midler fra det ene år til det andet, og det er tåbeligt, at firkantede sanktionsregler står i vejen for langsigtet budgetplanlægning," siger Martin Damm.
Helt konkret foreslår kommissionen, at hvis kommuner og regioner i et givent år har et mindreforbrug, så skal man hæve udgangspunktet for udmålingen af regnskabssanktionen det efterfølgende år med enten et tilsvarende beløb eller en mindre andel af beløbet.
Aktuelt ser de seneste års mindreforbrug i kommunerne ud til at være fortsat i 2013. Foreløbige regnskabstal indikerer, at kommunerne sidste år igen brugte omkring fem milliarder kroner mindre, end de havde budgetteret med.
Men det betyder ikke, at de skal have friløb til at bruge fem milliarder mere i år eller næste år. Ifølge Produktivitetskommissionen kan lempelsen af sanktionsreglerne først komme på tale, når der er etableret "en betydelig sikkerhedsafstand til Finanspagtens grænser for det offentlige underskud".
Regeringens aktuelle økonomiske prognoser peger på, at Danmark på sigt kan nå derhen. Men på den korte bane er den danske økonomi kun lige på nippet til at slippe ud af EU's procedure for uforholdsmæssige store underskud.
Et politisk valg
Ifølge lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet Jens Blom-Hansen, er det en gammel diskussion, om kommunerne skal have mulighed for at overføre midler mellem årene. Han er ikke sikker på, at Produktivitetskommissionens forslag nødvendigvis vil give kommuner og regioner bedre mulighed for langsigtet planlægning.
"Man kan måske få lov til at budgettere lidt højere, end man ellers ville have gjort. Men man vil stadig være forsigtig med at udnytte det ekstra loft, som man vil være bange for at ramme. Derfor er jeg ikke sikker på, at det vil øge styrbarheden af de kommunale udgifter," siger Jens Blom-Hansen.
Tilgengæld vil det give kommunerne og regioner et større økonomisk råderum, fordi det kan betyde, at overlæggeren for deres samlede udgifter hæves.
"Om det er en god ide, kan man have forskellige politiske holdninger til. Det er ikke noget, vi fra forskningens side kan sige om er godt eller skidt. Det er en ren politisk vurdering, hvor meget råderum kommuner og regioner skal have," siger Jens Blom-Hansen.
Vestager: Ikke tiden til eksperimenter
Hos Venstre er kommunalordfører Jacob Jensen ikke umiddelbart afvisende over for forslaget. Så længe konjunkturerne er til det, og der kun åbnes op for, at mindreforbrug et år kan udløse et rum til højere forbrug efterfølgende, og ikke omvendt.
"Det er ikke noget, jeg vil afvise på forhånd. Men det skal ikke kunne føre til, at kommuner så bare bruger løs mod et tilsagn om at spare senere," siger Jacob Jensen.
Økonomi- og Indenrigsminister Margrethe Vestager (R) har imidelertid ingen aktuelle planer om at ændre budgetloven. Hun understreger, at de offentlige udgiftslofter skal holdes for at sikre tilliden til den danske økonomi. Og det understøtter sanktionsreglerne.
"Produktivitetskommissionen er selv inde på, at der er vigtige hensyn til de offentlige finanser, og at anbefalingen altså først er relevant i en situation, hvor der er en betydelig sikkerhedsafstand til Finanspagtens grænser for de offentlige underskud. Da vi er tæt på de tilladte grænser for offentlige underskud, er det efter min opfattelse ikke tiden til eksperimenter," siger Margrethe Vestager.
Kuupik Kleist trækker sig som partiformand
Samuelsen: DF må bøje sig i den økonomiske politik
