Københavns Zontaklub 1 skifter formand

Næstformand Pia Krogh Albrechtsen rykker op og sætter sig på formandsposten i landets ældste og største klub under netvæksorganisationen Zonta, Klub København 1. Hun overtager hvervet efter Elsebeth Grinvalds.

Den ældste og største netværksklub i Danmark under det internationale ligestillings- og businessnetværk Zonta International, Klub København 1, har fået ny formand.

Det skriver Børsen.

Pia Krogh Albrechtsen er blevet valgt som afløser for Elsebeth Grinvalds per 1. juni og overtager dermed formandsstafetten efter en årrække som næstformand.

Hun er konsulent i Akademikernes A-kasse og uddannet cand.theol. fra Københavns Universitet i 1994. Tidligere har hun arbejdet som sognepræst ved Tveje-Merløse Kirke i 11 år, inden hun tog en executive MBA på Copenhagen Business School og kastede sig ud i arbejdet som selvstændig konsulent. I 2015 blev hun karrierevejleder for ledige akademikere i Akademikernes A-kasse, hvor hun har sin gang i dag.

Pia Krogh Albrechtsen skal som formand for den prestigefulde Zontaklub være med til at fremme indsatsen for at kvinders status, både lokalt og internationalt. Hun kommer til gå i front for cirka 50 medlemmer med baggrund i forskellige brancher og erhverv.

Forrige artikel Cavlingkomitéen får ny formand og to nye ansigter på holdet Næste artikel Byrådsmedlem slutter sig til Nye Borgerlige i Sorø