Københavns Kommune: Godt tilsyn får problemerne frem – alternativet er værre
DEBAT: Enkelte anmærkninger fra et ambitiøst pædagogisk tilsyn er ikke et problem i sig selv, skriver børne- og ungdomsborgmester i København, næstformand i LFS og formand for Københavns Forældreorganisation.
Af Jesper Christensen, Jan Hoby og Julie Kyndesgaard
Børne- og ungdomsborgmester i København, næstformand i LFS og formand for Københavns Forældreorganisation
I 2019 fik vi i den grad sat fokus på dagtilbud – det glæder vi os over. For er der noget, vi er enige om, så er det, at kvaliteten for vores mindste borgere er den vigtigste dagsorden af alle.
Derfor gjorde det ondt, da vi i en dokumentar i foråret kunne se en ansat i et dagtilbud kalde en lille pige for en egoist – den slags er selvfølgelig helt uacceptabelt og fik konsekvenser.
Episoden blev optaget med skjult kamera i én af 22 institutioner, som havde haft en kritisk vurdering i forhold til det parameter, der i tilsynet hedder sociale relationer. Derfor vakte udsendelsen også bekymring hos forældre andre steder i byen.
Det er helt forståeligt, og vi må være ærlige og sige, at der altid vil være steder, hvor der skal rettes op på det ene eller det andet.
Det kan vi kun gøre, hvis vi får problemerne frem, og her er det så, vi på tværs af politikere, faglig organisation og forældre har brug for at sige, at et godt tilsyn finder problemer – og det er godt.
Problemer skaber bekymring
København har landets vel nok mest ambitiøse tilsyn.
Siden 2017 har de pædagogiske konsulenter som en del af tilsynet gennemført observationer ud fra en kriteriebaseret observationsmodel, der er inspireret af udviklingsredskabet KIDS.
Det er den metode, som også blev brugt til at vurdere kvaliteten, da TV2 her i efteråret sendte en dokumentar fra et dagtilbud i Viborg.
Metoden er udviklet sammen med eksperter og handler om, at man frem for kun at snakke om den pædagogiske praksis bruger tid på at observere, hvordan de pædagogiske intentioner rent faktisk bliver omsat i dagligdagen.
På den måde undgår vi, at problemerne bliver bagatelliseret over en kop kaffe, og selvom en pletfri tilsynsrapport ser godt ud på hjemmesiden, er den ikke meget værd, hvis børnene ikke trives og tilbydes et læringsmiljø med høj kvalitet.
Og her er vi så fremme ved det virkeligt svære. Når vi får problemerne frem, skaber vi også bekymring.
Detaljerne bliver glemt
Detaljerne fortaber sig lynhurtigt, og det bliver let en fortælling om 'røde' og 'grønne' institutioner.
Det er forståeligt, at forældrene kigger på tilsynsrapporterne, når de vælger dagtilbud. Det er også derfor, de skal være offentlige, for lukkethed er aldrig en løsning.
Derimod er det vigtigt, at vi husker, at en tilsynsrapport er et historisk dokument, og det gode spørgsmål til institutionen er: Hvad har I gjort ved det?
Langt de fleste gange vil svaret være: En hel masse og alt sammen med personalet og i dialog med forældrene.
Børne- og Ungdomsudvalget vedtog før sommerferien en styrket opfølgning på vores tilsyn, så vi kan sætte hurtigere og mere effektivt ind i de institutioner, som har behov det.
Få anmærkninger er ikke problematiske
Der er faste frister og krav, så er der for eksempel to vurderinger af behov for 'ny indsats', skal der ligge en handleplan klar inden en måned. Forældrene og de faglige organisationer er med hele vejen, for det kræver en fælles indsats at ændre en pædagogisk praksis.
Derfor er enkelte anmærkninger fra et ambitiøst pædagogisk tilsyn, som det vi har i København, ikke et problem i sig selv.
Vi har selvfølgelig en klar målsætning om, at antallet af institutioner med kritisk vurdering skal nedbringes, men det skal ske ved at rette problemerne, så børnene trives og udvikler sig, og ikke ved at slække på tilsynet, fordi det ser pænest ud på hjemmesiden.
Danske Gymnasier om taxametre: Det koster kassen at undervise i fysik, kemi og bioteknologi
Lederne: Frafald skal begrænses med individuel karrierevejledning
