Efter kritik: Borgmester i København åbner for at skrue op for solceller på tagene

73 bygninger i København kan fremover komme til at levere strøm fra solceller.

Nu åbner Københavns miljø- og teknikborgmester, Line Barfod (EL) nemlig for, at hovedstaden kan oprette et nyt selskab til at drive solceller. Og ifølge forvaltningens egen undersøgelse, er 73 kommunale bygninger egnet til at blive beklædt med solceller på taget.

Det skriver Barfod i et svar til Altinget.

"Der er et meget stort ønske om få udnyttet tagarealer til at producere strøm i København," skriver borgmesteren.

Hun peger på, at en ny vejledning fra Energistyrelsen fra efteråret 2022 gør reglerne enklere for kommunerne end før.

”Derudover bidrager de højere energipriser og muligheden for at kombinere batteri og solcelleanlæg til, at der er en forventning om, at kommunen kan drive et selskab, uden at det bliver en underskudsforretning. Der er en forventning om, at selskabet kan hvile i sig selv. Derudover er der et stærkt politisk ønske om øget grøn energiproduktion i Københavns Kommune,” siger Line Barfod.

"Bøvlet og bureaukratisk"

Så sent som den 4. januar i år var Barfod ellers ude og kritisere staten for så bøvlede regler, at det ikke kunne betale sig for København at udnytte solcellerne på tagene af kommunale bygninger optimalt.

"Der er nogle regler, der gør, at hvis vi sætter solceller op, så bliver det meget bøvlet og bureaukratisk og dyrt for os. Det er simpelthen ikke noget, der kan betale sig for os økonomisk," forklarede Line Barfod.

Men det vækker forundring hos både minister, Green Power Denmark og Konservative i byrådet, at landets største kommune ikke kan finde en løsning.

Det kan de nemlig i Aarhus, som i sidste uge besluttede at oprette et selskab, der skal femdoble de kommunale solcelleanlæg.

I svaret til Altinget forklarer Line Barfod, at skepsissen blandt andet er baseret på kommunens tidligere erfaringer.

“Det har tidligere været for dyrt for Københavns Kommune at drive et solcelleselskab. Efter ændring af loven er Københavns Kommune dog begyndt at undersøge muligheden for at etablere et selskab igen. Så vi sidder ikke bare på hænderne,” siger hun.

Under de gamle regler skulle kommunerne for hvert solcelleanlæg oprette et selvstændigt selskab, der kunne drive anlægget og betale elafgifter og moms til staten.

Det har fået København til at tøve med nye anlæg og skrue ned for produktionen på visse solcelleanlæg, for eksempel på Europaskolen og Oehlenschlægersgades Skole.

Med de nye regler kan kommunerne nøjes med at oprette ét selskab til at drive alle kommunens energianlæg.

Aarhus har lavet selskab

Mens man undersøger mulighederne for at etablere et nyt kommunalt driftsselskab i København, er det allerede en realitet i Aarhus Kommune.

19. januar besluttede Aarhus Byråd nemlig at oprette et selskab - Aarhus Kommunes Klimaselskab ApS - der skal drive alle de kommunale solcelleanlæg og på kort sigt muliggøre en femdobling af kommunale solcelleanlæg i Aarhus.

Det er op mod 71.000 kvadratmeter solcelleanlæg, der kan dække cirka 8.000 aarhusianeres elforbrug. Det svarer dog kun til omkring otte procent af Aarhus Kommunes samlede tagareal på skoler, plejehjem og sportshaller, og håbet er derfor, at aarhusianerne kan se frem til endnu flere kommunale solcelleanlæg på lidt længere sigt.

Aarhus-eksemplet får medlem af Borgerrepræsentationen og markedsreguleringschef i solcellefirmaet Better Energy Peter Bjerregaard (K) til at kræve, at teknik- og miljøborgmesteren i København følger trop med aarhusianerne hurtigst muligt.

"Vi står midt i en accelererende klimakrise. Hvis man ønskede at anlægge solcellepaneler på tagene, så kan man jo blot etablere et selskab. Jeg har meget svært ved at se, hvorfor Københavns Kommune ikke skulle kunne finde ud af det, når Aarhus Kommune kan," siger han.

Slukkede solceller

Denne vinter har Københavns Kommune på grund af det manglende energiselskab været nødt til at slukke for solcelleanlæg, selvom de kunne producere mere strøm.

Det skyldes, at et energiselskab sikrer afgiftsbetaling, så overskydende strøm kan sælges på markedet på lige vilkår med andre udbydere. Uden et selskab vil kommunen slippe for afgiften og det forvrider konkurrencen på energimarkedet, lyder kritikken.

Teknik- og miljøborgmester Line Barfod mener dog stadig, at de nye regler sænker tempoet for den grønne omstilling.

Forsinker det ikke den grønne omstilling, når I tøver med at oprette et lovpligtigt selskab til solceller, så I kan producere strøm?

"Det forsinker den grønne omstilling, når reglerne er så bureaukratiske og omkostningsfulde at administrere, så der ikke bliver sat solceller op, hvor det ellers giver mening. Så går samfundet glip af vedvarende energi," siger hun.

Den udlægning afviser klima-, energi- og forsyningsminister, Lars Aagaard (M).

”Der er intet til hinder for, at kommuner opsætter solcelleanlæg. Derfor undrer det mig, hvis Københavns Kommune mener at være nødt til at slukke for anlæg,” skriver han i en skriftlig kommentar til Altinget.

Heri henviser han også til beregninger fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, som viser, at staten risikerer at miste 300 millioner kroner årligt i afgifter, hvis kommunerne får lov at undslippe, mens private udbydere skal betale elafgift for at producere strøm.

{{toplink}}

Branchen ser muligheder

Hos brancheorganisationen Green Power Denmark ser man gerne, at kommunerne får sat deres tage i spil til produktion af strøm fra solceller. Det bør de også kunne med de nuværende regler, lyder det.

”Det burde være overkommeligt for en kommune som København. Og det vil altså være besynderligt, hvis kommuner skal kunne spare afgifter, mens private borgere ikke kan. Vi ser dog gerne elafgiften afskaffet helt,” siger Jacob Klivager Vestergaard, afdelingschef i Green Power Denmark.

Men selvom der altså er blevet lempet på bureaukratiet, så lytter man gerne, hvis der er nye benspænd, siger han.

”Vi vil meget gerne være med til at se på, om noget skal fjernes, for at sikre solcelleanlæg kommer op at stå og producerer strøm,” siger Jacob Klivager.

Han tilføjer, at Green Power Denmark også selv i øjeblikket ser på, om der kan udvikles en ny model for at få kommunernes mange tage mere i spil i den grønne omstilling.

Så de kommunale bygninger kan give et bidrag, når Danmark ifølge de politiske ambitioner over de kommende syv år skal tidoble produktionen af strøm fra solceller.

”Hvis kommunerne nu skulle screene alle deres bygninger og laver udbud med alle de tage, hvor det giver mening at opsætte solcelleanlæg, så får vi noget mere skala. Så kan det pludselig også give mening for private energiselskaber at byde ind med løsninger. Det kan måske i virkeligheden sikre endnu mere grøn og billig strøm til kommunerne,” siger Jacob Klivager Vestergaard.

fgh@altinget.dk, mj@altinget.dk