Knudsen: Paralleldebat på 140 tegn

Så har Folketingets nye formand, Pia Kjærsgaard, allerede få uger inde i folketingsåret indledt sin nye karriere med at ringe godt og grundigt med klokken og mane kollegerne til orden. Der mangler respekt for den politiske debat, som foregår i landets lovgivende forsamling i selve folketingssalen, mener hun.

Folketingets ”skrappe moster” har fået en ny mission. Politikerne har travlt med at sende tweets til hinanden og vælgerne, skrive Facebook-opdateringer, besvare mails og spille spil under debatterne. Politikerne burde i stedet passe deres arbejde og engagere sig i debatterne, siger Kjærsgaard. En syngende lussing – også til hendes egne tropper.

Virkeligt gammeldags, mener nogle. De sociale medier er en direkte kommunikationskanal ud til befolkningen, så det kan fortælles, hvad der sker i Folketinget, når medierne nu ikke længere refererer det undtagen i helt særlige anledninger, når der er et drama i gang, og regeringen er ved at vælte.

Eller når nogen laver en morsom fortalelse, som får alle til at smile, som statsministeren gjorde det i tirsdags under spørgetimen om de høje eller lave skatter. Så får det 30 sekunders klip fuld skrue i medierne og gentages alle steder. Hallo, nogen sagde noget sjovt i Folketinget. Hvor overraskende.

Formynderisk mener andre. Utidig formandsindblanding. De finder ikke, det er formandens opgave at blande sig i, om medlemmerne nu godt kan multitaske og passe både arbejdet, debatten og mailboksen på én gang.

Søvndyssende debat
Befriende mener jeg. At få taget den her debat om den del af det politiske arbejde, som foregår i selve folketingssalen. De 140 tegn i et tweet og Facebook-opdateringerne fra politikerne har givet en meget speciel paralleldebat til det, der foregår af debat i folketingssalen.  

Det er adskillige årtier siden folketingsdebatterne var den begavede kamp på ord og argumenter, som folketingsdebatterne egentligt burde være. De danske, politiske debatter er dødkedsommelige manuskriptoplæsninger med en retorisk kvalitet næsten uden undtagelse på nulpunktet. Den kunstneriske udførelse er ofte humørforladt og uden personligt præg, og det faglige indhold er alt for ofte spundet ind i taktiske hensyn og politisk drilleri i stedet for substans og klar holdning.

Twitter-manien i Folketinget er blot den nyeste fase af en lang trist udvikling, der har gjort, at Folketingets møder sjældent er de interessevækkende tilløbsstykker, når der ikke lige er åbningsdebatter, vigtige forespørgsler eller lignende, hvor partierne danner tæskehold mod hinanden for at stille udfordrende spørgsmål, eller regeringens liv er i fare.

Og her taler jeg ikke om, at der en gang imellem kan sidde en politiker og halvsove, når en fotograf lige kigger forbi. Herregud, så er det ikke værre. Det er sådan set næsten forståeligt, at medlemmerne bliver lullet i søvn. Man kunne godt få sympati med dem. Det problematiske er, at ingen har nogen som helst forventning om, at der virkelig udvikler sig noget spændende under debatterne, som flytter argumenter eller holdning eller bringer ny information til fadet.

Det inspirerer hverken talerne eller de få seere og tilhørere, der kigger på debatterne i Folketingssalen, at de som regel ganske få tilstedeværende sidder med hovedet nede i en PC, en iPad eller telefonen. Følger man samtidig med på Twitter eller Facebook, så er man ikke i tvivl om, hvor medlemmerne er henne, og det samme gælder partisekretariaterne og fodsoldaterne, som fra sidelinjen støtter op om hver sit hold og er linet op til at tweete de vigtigste pointer ud og nedgøre modstandernes ditto.

Man fristes til at stille spørgsmålet: Når nu folketingsmedlemmerne har så travlt med at sende 140 tegn pr. tweet ud ofte rettet mod hinanden, hvorfor tager de så ikke mere aktivt del i den debat, der foregår i folketingssalen? Debatterne på de sociale medier kan på ingen måde i dybde og nuancering erstatte en ordentlig verbal diskussion mellem to eller flere voksne mennesker. De er ofte rene one-liners i drille-kategorien.

Forbyd manuskripter
Pia Kjærsgaard får næppe særligt meget held med sine formaninger, men i stedet burde hun iværksætte en fornyet drøftelse om debatformen i tinget. Nu fik tirsdags-spørgetimen til statsministeren en ny chance. Og indrømmet med betydeligt bedre held og mere god stemning end under Thorning.

Kjærsgaard mener ikke, at det må blive alt for løssluppen a la det britiske parlament. Det er der sandt at sige heller ikke den ringeste risiko for. Den danske udgave af spørgetimen har indtil i tirsdags mere lignet mundhuggeri end livlig debat. Lad os se om partilederne og statsministeren kan holde gang i en bedre udgave de kommende tirsdage.

Og til slut hermed en opfordring til Folketingets formand og præsidiet. I stedet for at forbyde tweets og Facebook-opdateringer under debatterne, hvad der er helt umuligt, så gør et andet forsøg og forbyd manuskripter f.eks. under en forespørgselsdebat. Så kom der måske gang i noget mere livligt, letforståeligt, personligt og engagerende, som vælgerne også havde lyst til at se på.

---
Lisbeth Knudsen er redaktør og bestyrelsesformand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun har indtil fornylig været ansvarshavende chefredaktør for Berlingske og koncernchef for Berlingske Media i otte år. Før det var hun bl.a. nyhedsdirektør i DR. Hun har desuden haft en række fremtrædende bestyrelsesposter i den danske medieverden. Hver anden torsdag skriver hun en klumme i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

debat@altinget.dk