KMD rokerer i topledelsen

It-virksomheden KMD (tidligere Kommunedata) lader Helle Huss overtage Bjarne Grøns område Administrative Softwareløsninger, da sidstnævnte bliver direktør for afdelingen Borgernære Softwareløsninger. Rokaden sker i forbindelse med en ny vækststrategi.

Som led i vækststrategien “KMD på flere markeder” henter it-virksomheden Helle Huss ind som ny direktør for afdelingen Administrative Softwareløsninger. Det oplyser KMD i en pressemeddelelse. 

Helle Huss kommer fra en stilling som Vice President for Business Applications & Technology ved it-serviceleverandøren NNIT.

Ansættelsen af Helle Huss betyder, at den hidtidige direktør for Administrative Softwareløsninger, Bjarne Grøn, bliver ny direktør for Borgernære Softwareløsninger. Bjarne Grøn har været i KMD siden 1999, og han har blandt andet være SAP Center Chef og vicedirektør i KMD. 

Strategien “KMD på flere markeder” har til hensigt at udbygge forretningsområder som velfærdsteknologi, ligesom der skal satses yderligere på markederne erhverv, stat og regioner. 

 

Forrige artikel Hans Gammeltoft-Hansen formand for Trossamfundsudvalget Næste artikel Direktør for Wonderful Copenhagen fratræder