For første gang i 20 år: Kløften mellem rige og fattige lande vokser
Uligheden stiger mellem verdens rigeste og fattige lande. Det skyldes blandt andet corona-pandemien, lyder det i en ny rapport, der sætter tal på udviklingen.
I 2023 blev kløften mellem de rigeste og fattigste lande for første gang i over 20 år ikke mindre – men større.
Det viser det globale Human Development Index (HDI) fra FN’s Udviklingsprogram (UNDP).
Hvert år siden 1990 har UNDP målt den menneskelige udvikling verden over, målt et lands BNI per indbygger, uddannelse og forventet levealder.
I de sidste to årtier er uligheden mellem de rigeste og fattigste lande hvert år blevet mindre, ifølge UNDP. Men med Covid-pandemien vendte tendensen. Så mens de rige landes menneskelige udvikling i dag er højere end nogensinde før, efterlades de fattigste lande tilbage.
"Det skyldes verdens manglende evne til at håndtere vores fælles udfordringer," siger Pedro Conceição, der er direktør for Human Development Report Office og hovedforfatter til rapporten.
I toppen af indexet ligger lande som Schweiz, Norge og Hong Kong, Danmark og Island. I Bunden finder man blandt andet Somalia, Niger, Chad, Den Centralafrikanske Republik og Burkina Faso. Se hele ranking listen her: Country | Human Development Reports (undp.org)
Afglobalisering er ikke vejen frem
Blandt de indikatorer, UNDP indkredser som udtryk for, at det går den gale vej, er blandt andet:
At ni ud af ti mennesker verden over støtter demokratiet, selvom halvdelen af verdens befolkning støtter ledere, der kan underminere demokratiet.
At populisme er eksploderet.
At halvdelen af befolkningen verden over føler, at de har begrænset kontrol over deres eget liv.
At mere end to ud af tre personer mener, at de har ringe indflydelse på deres regerings beslutninger.
For at overvinde udfordringerne er det helt afgørende, at verdens lande står sammen, understreger direktøren for Human Development Report Office:
"På trods af forskelligheder, spændinger og endda konflikter på tværs af lande, så er de nødt til at stå sammen og erkende, at der er arenaer, hvor det er vigtigt at samarbejde for at løse deres fælles udfordringer".
En konkret måde at gøre det på, er ved at have øje for de aspekter, som Pedro Conceição kalder "globale offentlige goder" – altså tiltag, som er i alle landes interesser. Det kan for eksempel være tiltag til at bekæmpe klimaforandringerne eller pandemier – hvor en indsats, som ét land drager fordel af, ikke forhindrer et andet land i at gøre det samme.
Dansk direktør: En delt verden
Rapporten peger også på, at meget skyldes, at vi som internationalt samfund ikke er i stand til at håndtere udfordringer, der bevæger sig over grænser. Til det siger udviklingspolitisk direktør for Udenrigsministeriet, Lotte Machon:
"Rapporten viser en delt verden: En verden med fremgang, men også en fremgang, som er ulige fordelt – nogle steder er menneskers liv i markant bedring, mens liv er drastisk forværret andre steder. Den globale voksende velstand og de innovationer, der følger med, finder ikke vej til deres hjem. Det øger vrede og usikkerhed. Det kan være med til at puste til populisme og støtte til udemokratiske ledere."
Rapporten uddyber polarisering som udtryk for at udviklingen går den gale vej, at afstanden mellem rige og fattige lande øges, og at det går nedad i nogle lande.
"Det bliver sværere på grund af politisk polarisering. Det sker, når grupper bliver så splittede, at de ikke kan finde en måde at kommunikere med hinanden på. Polarisering er noget, som paralyserer og forgifter fælles handling både inde i og på tværs af lande," siger Pedro Conceição.
Som eksempel på polarisering nævner rapporten Brexit, som har splittet den britiske befolkning i to, og vaccinemodstanden i USA under Covid. Og for både rige og fattige landes vedkommende det omfattende tab af skatteindtægter fra virksomheder på grund af skattely.
Verdensmålene er stadig uskarpe
Nedgangen i menneskelig levestandard og livskvalitet, som man bedst kan oversætte Human Development med, kan også direkte aflæses i verdensmålene, som verden i dag er længere fra at nå, end for fire år siden. Der har især været tilbagegang indenfor målene, der handler om klimaindsats, naturbeskyttelse, fødevaresikkerhed, fattigdom, ulighed og lighed mellem kønnene.
Lotte Machon minder dog om at Danmark er et af få lande i verden, som lever op til FN’s mål om at give 0,7 pct. i udviklingsbistand.
"Det er ikke en nyhed, men stadig værd at fremhæve. For det er et flot bidrag, danskerne giver til at gøre verdensmålene til virkelighed og tackle nogle af de konflikter og skel, der skaber ulighed, usikkerhed og ufred i verden. Vi arbejder hver dag benhårdt på at indgå i ligeværdige partnerskaber med lande i Syd og understøtte indsatser for at skabe fred og stabilitet og bekæmpe fattigdoms- og klimakrisen," siger hun.
"Jeg er målløs!": Universitet stejlede, da styrelse krævede adgang til klimadata
Den ydre højrefløjsgruppe i EU-Parlamentet ekskluderer kontroversielt tysk parti
