Klimaråd langer ud efter regeringen

KLIMA: Der er en samfundsmæssig økonomisk gevinst ved at fastholde et højere klimamål, vurderer Klimarådet i første rapport. Det imponerer ikke V-regeringen, der trods kritik fra oppositionen, vil slække på målet.

Politikernes egne eksperter tager afstand fra regeringens sænkede klimaambitioner.

Ifølge Klimarådet er der nemlig god ræson i at fastholde målet om at reducere CO2-udslippet med 40 procent i 2020. For klimamålet kan nås uden store omkostninger, viser Klimarådets første rapport "Omstilling med omtanke – status og udfordringer for dansk klimapolitik," som offentliggøres torsdag formiddag.

”Hvis man gennemfører tiltag i landbruget og medregner gevinsten ved for eksempel vandmiljøet, er der faktisk en samfundsøkonomisk gevinst ved at opfylde 40-procentsmålsætningen,” skriver Klimarådet i rapporten, og anbefaler regeringen at fastholde målet.

Samfundsøkonomisk gevinst
Klimarådet forsøger i rapporten også at tage forskud på regeringens bekymring over, at landbruget skal holde for. Derfor har de også vist en vej til klimamålet uden nye CO2-reducerende tiltag i landbruget frem mod 2020.

Også den vej kan gennemføres uden større samfundsøkonomiske omkostninger, ifølge Klimarådet.

Den samfundsøkonomiske gevinst medtager for eksempel forbedringer af vandmiljøet og nye arbejdspladser, mens tiltagene vil komme til at koste statskassen op mod 900 millioner kroner om året. De private husholdninger får med Klimarådets plan til gengæld en betydelig besparelse i form af energi- og afgiftsbesparelser ved at installere varmepumper. Samlet anslår Klimarådet en samfundsmæssig økonomisk gevinst på op til 1,1 milliard kroner om året.

Minister er skeptisk
Alligevel er Klimarådets anbefalinger ikke umiddelbart energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholts (V) kop te. Han holder fast i, at det vil svække konkurreneevnen og trække på statskassen at hæve klimamålet fra 37 til 40 procents CO2-reduktion i 2020 i forhold til 1990.

”Regeringen går ikke ind for at hæve skattetrykket, øge PSO-afgiften – som i øvrigt er historisk høj på ca. 8,3 mia. kr. alene i år – eller forringe landbrugets konkurrenceevne for at jagte et tilfældigt klimamål i et tilfældigt år, som dybest set ikke er nødvendigt for at opfylde vores langsigtede CO2-reduktionsmål,” siger Lars Chr. Lilleholt i et skriftligt svar.

Alternativet vil gå længere
I oppositionen er man modsat meget begejstret over Klimarådets anbefaling om at fastholde klimamålet på 40 procents CO2-reduktion.

Alternativets klima- og energiordfører Christian Poll ønsker, at reduktionen mindst bliver 40 procent i 2020, og ser gerne, at der bliver taget hul på reduktioner i landbruget.

”Det bliver kun dyrere, hvis vi venter. Som Klimarådet også konkluderer,” siger han.

S: Regeringen må på banen
Socialdemokraternes Jens Joel er også glad for Klimarådets anbefaling.

”Vi har den samme opfattelse som Klimarådet, så det er rart at få underbygget. Det handler jo både om, at vi skal gøre noget for klimaet, men også at det ikke bliver billigere at vente, og vi får nogle gevinster hjem til samfundet ved en grøn omstilling,” siger Jens Joel.

Han peger på, at et flertal i Folketinget – uden om regeringen – stadig vil fastholde 40 procentsmålet. Ifølge Joel vil regeringen derfor blive presset til at fremlægge et udspil til, hvordan målet kan nås.

Minister sender bolden videre
Han ønsker ikke selv at blive konkret med, hvilke konkrete klimatiltag Socialdemokraterne ønsker.

”Vi afskriver ikke nogle redskaber på forhånd. Men det er klart, at vi diskuterer også det her ud fra en præmis om, at vi skal sikre, omstillingen ikke koster flere arbejdspladser, end tiltagene skaber,” siger Jens Joel.

Ifølge Lars Chr. Lilleholt er det ikke op til regeringen at spille ud med med en klimapolitik, den ikke går ind for. Det er må være op til partierne, der ønsker 40 procentsmålet, mener ministeren.

”Nu hvor Klimarådet har fremlagt virkemidlerne og regningen forbundet med det, så ser jeg frem til, at de partier vil pege på, hvordan de vil gøre det helt konkret, og hvordan de vil betale for det, uden at det forringer konkurrenceevnen eller koster danske arbejdspladser,” siger Lars Chr. Lilleholt.

Forrige artikel Her er Klimarådets anbefalinger Her er Klimarådets anbefalinger Næste artikel Enighed i EU om ny Europol-aftale Enighed i EU om ny Europol-aftale