Klaus Riskær vil i Folketinget

NAVNE: Klaus Riskær Pedersen registrerer sig selv som politisk parti. Nu skal han hente cirka 20.000 underskrifter for at blive opstillingsberettiget.

Klaus Riskær Pedersen søger opstilling til næste folketingsvalg. 

Det skriver den 63-årige iværksætter på sin hjemmeside

Han har samtidig registreret sig selv som politisk parti under eget navn. 

Det er blandt andet skandalerne omkring Skat, der har ansporet Klaus Riskær Pedersen til at forsøge at blive opstillingsberettiget til Folketinget.

"Jeg ønsker et gennemsigtigt og fair skattesystem i Danmark, fordi Skat er faldet fra hinanden," skriver han på sin hjemmeside. 

Klaus Riskær Pedersen har store planer for landets skattesystem. Han vil blandt andet erstatte indkomstskatten med afgifter på handel, forbrug og renter. 

EU, fængselsdom og Alternativet
Det er ikke første gang, at serie-iværksætteren begiver sig ud i dansk politik. I 2006 oprettede han partiet Opstillingslisten, og i 2015 var han i en kort periode medlem af Alternativet. Klaus Riskær Pedersen blev dog smidt ud af partiet efter otte dage på grund af "hans meget offentlige optræden", skrev DR om episoden. 

Den farverige erhvervsmand blev i 1989 valgt ind i Europa-Parlamentet for Venstre. 

I 2013 blev Klaus Riskær Pedersen løsladt efter at have afsonet seks år i Sønder Omme Statsfængsel for groft bedrageri. 

Forrige artikel S-ordfører afviser Sass: Vi går stadig ind for konventionerne S-ordfører afviser Sass: Vi går stadig ind for konventionerne Næste artikel Professor om beregninger bag havnetunnel og ny metro: Ligner noget fra bagsiden af en serviet Professor om beregninger bag havnetunnel og ny metro: Ligner noget fra bagsiden af en serviet