Kirkeminister efter forsøg: Lovarbejde mod bøvlet bureaukrati starter i næste samling
Forsøgslov med enklere sagsgange har haft positiv effekt ude i menighedsrådene. Kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen sigter mod, at arbejdet med lovændringerne bliver sat i gang tidligst i efteråret.
Efter fem års tilløb er der langt om længe udsigt til ny lovgivning, der skal mindske bureaukratisk bøvl ude i sognene.
Den sidste evaluering af en forsøgsordning er nu klar og netop landet i Kirkeministeriet. Men først til næste samling vil lovarbejdet blive sat i gang i Folketinget.
”Jeg sigter mod, at resultaterne af arbejdet kan munde ud i et lovforslag i næste folketingssamling, hvor også Kirkeudvalget naturligvis får mulighed for at forholde sig til mulige lovændringer,” sagde kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) på et samråd 6. april, hvor hun var kaldt ind for at forklare de lange svartider i sit ministerium.
Ministeren følte sig fortrøstningsfuld i forhold til at nedbringe sagspuklerne og lod forstå, at presset på embedsfolkene i regeringens mindste ministerium vil blive mindre, når menighedsrådene kan træffe flere beslutninger selv, uden at skulle forbi kirkeministeriet for at bede om lov. Det kan f.eks. være i forbindelse med nye samarbejder på tværs af sogneskel, som i dag kræver godkendelse i ministeriet.
Hovedårsagen til de lange svartider, som Kristeligt Dagblad har skrevet kritisk om, skyldes dog personalemangel og nye opgaver i forbindelse med coronanedlukningerne. Det slog ministeren fast fra begyndelsen.
Men en del af sagspuklerne skyldes også behandling af sager, der lige så godt kan ordnes lokalt, hvor der ifølge ministeren ikke er grund til, at ”ministeriet bliver et forsinkende led”.
”Smidigere veje i sagsbehandling skal findes hos os i lovgivningen. De her mennesker (menighedsrådene, red.) sidder jo og følger den lovgivning, vi har vedtaget, og derfor er lovændringer et vigtigt spor i forhold til at få løsnet op på det her,” sagde ministeren.
”Men det kræver, synes jeg, at folkekirkens parter selv kan bakke op om den slags ændringer i folkekirkens organisering, som kan få betydning for menighedsrådenes beføjelser og rammer.”
Menighedsråd glæder sig til ny lov
Landsforeningen af Menighedsråd er godt tilfreds med evalueringen af forsøgsordningerne og glæder sig til de kommende permanente ændringer.
”Det skal være så nemt som muligt for os at være menighedsråd og der skal være færrest mulige begrænsninger i de samarbejder, som menighedsrådene vil indgå med andre,” siger Hans-Henrik Nielsen. Han har som formand for Udvalget for økonomi, bygninger og den grønne omstilling i Landsforeningen deltaget i det lovforberedende arbejde sammen med andre folkekirkelige repræsentanter.
{{toplink}}
Den tredje og sidste evaluering af forsøgene er ikke offentliggjort endnu, men Hans-Henrik Nielsen siger, at den endelige evaluering flugter med den forrige, som havde positive tilbagemeldinger fra forsøgsdeltagerne.
Forskerne bag skrev allerede sidste år:
”Disse rammer opleves som mere fleksible og giver anledning til lettede administrative vilkår samt bedre balance mellem kirkelige og administrative opgaver.”
Sognesamarbejde på tværs af landsdele
I alt 71 forsøg har været i gang inden for 11 rammer. Ikke alt har været testet, men der hvor man haft mulighed for en smidigere beslutningsproces, er det blevet taget imod med glæde.
”Vi ønsker os så få restriktioner som muligt i forhold til tværgående samarbejder. Det skal også gerne være muligt at kunne samarbejde for eksempel med sogne et helt andet sted i landet og ikke bare i samme provsti, uden at der skal gives dispensation fra Kirkeministeriet,” siger Hans-Henrik Nielsen.
Nogle af forsøgene har også handlet om at samle funktioner i HR og regnskab, så menighedsrådene har kunnet deles om opgaverne i stedet for, at de hver især skal ud og investere i de kompetencer, som de ikke selv måtte besidde.
Venstre ikke imponeret over tempoet
Forsøgsordningerne blev sat i gang efter initiativ fra tidligere kirkeminister Bertel Haarder (V) under overskriften ’Bort med bøvlet, Bertel’. Han er nu i opposition og var med til at kalde ministeren i samråd. For han er ikke imponeret over det tempo, ændringerne finder sted i.
Arbejdet for at komme af med ”bøvlet” blev sat i værk i 2017 med et formål om ”at afprøve rammerne for organisering af menighedsrådenes opgaver med henblik på at lette menighedsrådenes arbejde og skabe bedre mulighed for, at menighedsrådene kan organisere sig individuelt”.
”Det var i 2016, jeg startede den kampagne. Så det er ikke SÅ imponerende, at der ikke er kommet et lovforslag endnu,” sagde Bertel Haarder under samrådet, hvor han pressede på for, at lovforslaget kommer ikke bare i næste samling, men allerede til efteråret, og at initiativet til det kommer fra ministeren selv og ikke folkekirkens parter.
”Det plager os, at folkevalgte menighedsråd skal føle sig udsat for et bureaukratisk monster, hvor de ikke føler de får lov til at være ledere og bruge deres tid på kirkens liv i sognet, men i stedet skal bruge tid på en hel masse administrativt bøvl. Jeg understreger, at det her er landets største forening og hvis man tænker i de baner, vil meget falde på plads,” sagde han på samrådet.
Forskernes evaluering peger også på, at mindre administrativt arbejde vil gøre det lettere at rekruttere nye medlemmer til menighedsrådene.
Dagens overblik: Bruxelles sender en advarsel til Danmark, og ja-siden fastholder føringen i EU-afstemning
Opsamling på partilederdebat: Skal Danmark afskaffe forsvarsforbeholdet?
