Kasper Sand Kjær vikarierer for Jens Joel

Børne- og undervisningsordfører og MF (S) Jens Joel gik i mandags på barsel. Hans ordførerskaber bliver i barselsperioden overtaget af partifælle Kasper Sand Kjær (S).

Jens Joel (S) meddelte i sidste uge, at han gik på barsel fra 6. januar og to måneder frem.

I barselsperioden vil Kasper Sand Kjær (S) overtage tjansen som partiets ordfører på børne- og undervisningsområdet.

Det skriver Kasper Sand Kjær på Twitter.

Under barselsperioden vil den østjyske lokalpolitiker Dorthe Hindborg (S) være Joels afløser i Folketinget, mens Kasper Sand Kjær overtager ordførerskaberne.

Kjær er partiets nuværende ordfører på forsknings- og uddannelsesområdet og vil dermed i Joels barselsperiode besidde fire ordførerskaber.

Forrige artikel DR-vært er ny pressechef i SAS Næste artikel MF og 3F-redaktør indstifter digital frihedspris