Sydbanks administrerende direktør stopper

Karen Frøsigs arvtager er ifølge Sydbank allerede fundet, men der sættes ikke navn på den nye administrerende direktør.

Karen Frøsig har meddelt bestyrelsen i Sydbank, at hun ønsker at gå på pension i løbet af 2024.

Det oplyser Sydbank i en pressemeddelelse.

”Gennem mange forandringer og udfordringer har Karen Frøsig i alle 13 år sikkert ledt Sydbank til at blive den stærke bank, den er i dag,” udtaler bestyrelsesformand Lars Mikkelgaard-Jensen.

Frøsig har arbejdet i Sydbank siden 1994 og har været en del af bankens direktion siden 2008. Hun har været administrerende direktør siden 2010.

Hendes arvtager er allerede fundet, men Sydbank oplyser ikke navnet på vedkommende. Efter planen skal den nye administrerende direktør starter 1. april 2024.

Forrige artikel Lisbeth Knudsen bliver bestyrelsesleder i Niras Næste artikel Zelenskyj, Navalnyj og Thunberg er nominerede til Nobels fredspris Zelenskyj, Navalnyj og Thunberg er nominerede til Nobels fredspris