Karakterkrav på 2 får begrænset effekt på gymnasiet

KARAKTER: Et karakterkrav til gymnasiet på 2 i dansk og matematik vil hverken betyde noget for elevoptaget eller gennemførelsesprocenten. Det viser en ny analyse, som skal danne grundlag for drøftelserne om adgangskrav til gymnasiet. Undervisningsministeren vil gerne styrke kvaliteten i gymnasiet, men understreger, at karakterer ikke er alt.

Man skal derimod hæve adgangskravet til 7, som Dansk Folkeparti og Liberal Alliance lægger op til, hvis man for alvor vil have færre til at vælge gymnasievejen og flere til at gennemføre deres gymnasiale ungdomsuddannelse.

Det konkluderer en dugfrisk analyse om adgangskravs betydning for de gymnasiale ungdomsuddannelser, som Undervisningsministeriet netop har offentliggjort.

Står det til regeringen og støttepartiet SF, skal adgangskravet til de gymnasiale ungdomsuddannelser matche det, man fra politisk side har indført til erhvervsskolerne - det vil sige et karaktergennemsnit fra folkeskolens afgangsprøve på mindst 2 i dansk og matematik.

Login