Kaare Dybvad vil genrejse provinsen og rydde op efter Løkke

Det er efterhånden mange år siden, at lukningen af lærerseminariet i Herning sidst var et varmt samtaleemne på Christiansborg.

Men glemt er de over 30 år gamle begivenheder ikke.

Ikke i Herning, ikke hos Venstre og heller ikke i den socialdemokratiske regering. I hvert fald ikke hos den nyudnævnte indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad.

Det er ikke, fordi han gør meget ud af det. Historien om Herning Seminarium dukker bare op i en længere talestrøm om den centralisering af den offentlige sektor, som ifølge ham er blandt hovedårsagerne til, at vi i dag oplever en social skæv udvikling på tværs af landet.

”Det er mange politiske beslutninger, som er grunden til, at Danmark er blevet så centraliseret. Og det er især politiske beslutninger, der blev truffet i nullerne med kommunalreformen og de reformer, som fulgte efter,” siger Kaare Dybvad.

For ham handler seminarielukningen ikke kun om, hvordan den daværende KVR-regering med Bertel Haarder (V) som undervisningsminister traf en lokalt upopulær beslutning, som var med til at sikre en socialdemokratisk borgmester fire år mere ved magten i Venstre-bastionen ved kommunalvalget i 1993*.

Han ser det også som både et forvarsel og en kontrast til de store sammenlægningsreformer, en senere borgerlig regering skulle gennemføre.

Decentralisering som ideologi
Kaare Dybvad er endnu ikke flyttet fra det kontor, han rykkede ind i, da Socialdemokratiet overtog regeringsmagten i 2019, og han 35 år gammel blev boligminister.

I den knap halve valgperiode, han har haft sin daglig gang her, står ikke mindst opgøret med kapitalfondes boligopkøb og dagsordenen om flere almene boliger centralt.

Begge dele har Kaare Dybvad svøbt i en klar socialdemokratisk fortælling om at skærme storbyerne mod de markedskræfter, der ellers vil forhindre førtidspensionisten, kassedamen, håndværkeren og sygeplejerskeren i at have råd til at bo her.

Nu er han blevet forfremmet. Og med hans nye titel bliver Boligministeriet ført tilbage til det indenrigsministerium, det engang i tidernes morgen voksede ud af.

Kaare Dybvads nye opgave er både af ham selv og statsministeren blevet rammet ind af ordene ’sammenhæng’ og ’nærhed’.

”Det, jeg har fået lagt til, er især ambitionen om at sikre udviklingen i hele landet og sørge for en større decentralisering af vores offentlige sektor,” siger Kaare Dybvad.

Mere konkret handler det ifølge ham om at sikre, at der er uddannelser, lægedækning, adgang til realkreditlån, ordentlige veje og gode togforbindelser rundtom i hele landet.

”Den dagsorden er sindssyg vigtig, fordi der er en opfattelse af, at det kan man ikke rigtig gøre noget ved. Og at centralisering er noget, man ikke kan ændre på,” siger Kaare Dybvad i interviewet med Altinget.

Ministeriet for det bedste og det værste
Der er noget paradoksalt over, at Kaare Dybvad har fået udleveret nøglerne til netop det ministerium, der bærer hovedansvaret for den kommunalreform, som i hans analyse forklarer en stor del af den skæve udvikling, han nu vil rette op på.

I 2015 udgav Dybvad debatbogen ’Udkantsmyten’ med den nok så sigende undertitel ’Hvordan centraliseringen af Danmark ødelægger vores økonomi og sociale sammenhængskraft’.

Her spænder han velfærdsstatens udvikling ud mellem kommunalreformen i 1970 og den i 2007. Den første var ifølge ham den største decentralisering af den danske stat formentlig nogensinde, fordi den etablerede en fintmasket administrativ struktur, der kunne sikre den fortsatte udbygning af velfærdsstaten.

”Den kommunalreform, man lavede i 1970, gjorde velfærdsstaten mulig. Man mobiliserede en offentlig sektor i hele landet, som før da ikke eksisterede,” siger Kaare Dybvad.

Etableringen af nye rådhuse med kommunale administrationer fik sammen med opbygningen af nye skoler, biblioteker og plejehjem mange til bosætte sig i de par hundrede mindre byer, hvor de nye arbejdspladser og velfærdstilbud blev placeret.

Det var Løkke, der gjorde det
Sammen med indførelsen af kildeskatten og reformer af planloven blev kommunalreformen derfor ifølge Kaare Dybvad ”rygraden” i selve etableringen af den offentlige sektor, som lige siden har været velfærdsstatens ”omdrejningspunktet”.

”Og det er dét, jeg mener, at Lars Løkke og Venstre har ødelagt noget af med den kommunalreform, de lavede,” siger Kaare Dybvad.

I Dybvads nyere Danmarkshistorie er kommunalreformen i 2007 vendepunktet, hvor den tidligere decentrale offentlig sektor bliver løbet mere eller mindre over ende af en centraliseringsivrig politisk og administrativ elite.

Men hvorfor nu det?

For 1970’erne bød måske nok på en stor decentralisering, men i de efterfølgende årtier fulgte en stor opgave med at få kontrol over de hastigt stigende offentlige udgifter.

Og har kommunalreformen sammen med reformer af politi, retsvæsen og uddannelsessektoren ikke været med til at fremtidssikre velfærdsstaten. Blev de ikke netop lavet for at sikre en mere effektiv og faglig stærk offentlig sektor, som bedre kan understøtte de danske virksomheder i en hård international konkurrence - vel og mærket uden at trække for store veksler på samfundsøkonomien?

”Nej. Det der synspunkt er bagud skuende. Det bygger på sådan en forestilling fra nullerne om, at vi er nået til historiens endepunkt, og at der ikke længere skal laves politik, og at man i stedet bare skal administrere og optimere, det vi har,” siger Kaare Dybvad.

Politic matters
Det er her lukningen af Herning Seminarium i 1989 fletter sig ind i fortællingen.

Ifølge Kaare Dybvad adskiller den episode sig fra de seneste års centralisering. For dengang var det en klar politisk beslutning, der lå bag, og de vrede borgere i Herning kunne straffe de ansvarlige partier ved det efterfølgende kommunalvalg.

Men da seminariet på Kaare Dybvads egen hjemegn i Holbæk blev lukket i 2014, blev beslutningen truffet af en mere eller mindre anonym bestyrelse uden noget direkte folkeligt mandat. 

”Men sådan en ting er ikke noget, der er sker af sig selv. Der ligger politiske beslutninger bag, som skaber den udvikling. Og vi skal sørge for, at det igen bliver politiske spørgsmål om, hvad for et samfund, vi gerne vil have, der ligger til grund for, hvordan vi indretter den offentlige sektor,” siger Kaare Dybvad.

Det er ikke, fordi han vil rulle kommunalreformen tilbage eller oprette mange nye politikredse og domhuse rundtom i landet. Og heller ikke fordi han mener, at det isoleret set var uberettiget at lave en kommunalreform.

Men reformerne har ifølge ham skabt en skæv udvikling nogle steder i landet, som han og regeringen vil forsøge at rette op på.

Provinsbyernes fald
Det er ikke mindst i en række købstæder og tidligere kommune-hovedstæder, at det ifølge indenrigsministeren er gået i den forkerte retning. Små og mellemstore provinsbyer, der i løbet af de seneste 20 år har mistet ikke kun rådhuse og politistationer, men også – og ikke mindst – uddannelsesmuligheder.

Det har svækket den sociale sammenhængskraft, fordi mange af de funktioner, som tidligere har skabt et lokalt 'kulturborgerskab', er blevet fjernet fra området. Væk er seminarierektoren, politimesteren og de øverste, administrative embedsmænd.

Tilbage er håndværkerne, de ufaglærte og servicemedarbejderne. Altså på mange måder det omvendte billede af, hvad der er sket i de større byer.

”Sammenhæng handler jo om, at vi skal have et samfund, hvor man møder folk, der er anderledes end en selv nede i Netto, til forældremøde eller i fodboldklubben. Det giver en forståelse for, hvad det er for problemer, andre mennesker slås med, og i sidste ende hvad vores velfærdssamfund går ud på,” siger Kaare Dybvad.

Støjberg har jo ret
Han ser en direkte sammenhæng mellem sin diagnose og så den afskedssalut, Inger Støjberg leverede, da hun for nyligt forlod Venstre og smækkede døren efter sig.

Her skældte hun sine tidligere partifæller ud for at være alt for optagede af, hvad der foregår i den københavnske medieverden og på Twitter frem for at tage sig af de problemer, som ”helt almindelige danskere går med ude i det, man kan kalde for Produktionsdanmark”.

”Støjberg har jo ret i sin analyse, men hendes konklusion er forkert. Hun bruger det som politisk brændstof, mens konklusionen for mig må være, at man skal genopbygge forbindelsen og sammenhængskraften mellem forskellige grupper i vores samfund,” siger Kaare Dybvad.

Og hvordan gør man så det?

Mens Kaare Dybvad som debatbogsforfatter har meget at sige om, hvad der er galt, og hvor problemerne stammer fra, så er han som minister noget mere bundet, når det kommer til at udpege konkrete løsninger.

På den korte bane er der dog særligt to af regeringens store dagsordener, der passer ind i ambitionen om at skabe ’sammenhæng’ og ’nærhed’.

Inden for de kommende måneder har regeringen bebudet et udspil til oprettelsen af flere såkaldte velfærdsuddannelser uden for de største byer. Og så er en kommende investeringsplan for infrastruktur også på vej.

”Vi skal sikre, at alle de unge, der gerne vil bosætte sig i provinsen, får mulighed for et uddannelsestilbud også i mindre byer end de fire byer, der i øjeblikket har rigtig mange studiepladser,” siger Kaare Dybvad.

Løsningen er: Nærhospitaler, uddannelser og nye statsjob
Udflytning af statslige arbejdspladser står ikke umiddelbart på regeringens arbejdsprogram. Heller ikke selv om Kaare Dybvad selv har været en varm fortaler for at udflytte et væsentligt højere antal end de arbejdspladser, den tidligere regering gennemførte.

De hidtidige erfaringer med udflytning skal først følges til dørs og evalueres. Men regeringen vil sprede nyoprettede statslige arbejdspladser forskellige steder i landet.

Lidt længere nede ad vejen vil en kommende sundhedsreform også være med til at sætte fokus på den mere lokalt forankrede del af sundhedsvæsen. Det mest konkrete, regeringen i den sammenhæng har peget på, er, at der skal etableres såkaldte nærhospitaler.

Hvad de mere konkret går ud på, står imidlertid heller ikke klart endnu.

Kaare Dybvad lægger dog ikke op til, at en socialdemokratisk sundhedsreform vil lægge samme vægt på kommunernes ansvar, som den tidligere VLAK-regerings forslag fra 2019.

”Hvis man havde gennemført det, så ville mange kommuner være for små til at leve op til de faglige krav. Og så driver man endnu engang størrelsen op, så Solrød og Greve måske skulle lægges sammen eller Ringsted og Sorø. Vi har et kæmpe ansvar på Christiansborg for at sikre, at de små kommuner også er levedygtige,” siger Kaare Dybvad.

Provinspopulisme før kommunalvalg
Han er helt på det rene med, at de nævnte initiativer alle ligger uden for hans eget ressortområde.

Som bolig- og indenrigsminister vil han fortsætte arbejdet med at sikre mere socialt blandede byer og understøtte stærke lokalsamfund ”med bedre mulighed for at styre tingene selv”.

Og så anser han ellers langt hen ad vejen sin rolle som koordinerende i forhold til den store decentraliseringsdagsorden.

”Jeg er med i de diskussioner, som handler om det her. Og jeg står på mål for, at der bliver flere statslige arbejdspladser i provinsen, at der bliver flere uddannelsespladser i provinsen, og at det i det hele taget går den rigtige vej. Det er mit ansvar,” siger Kaare Dybvad.

Med et kommunalvalg i syne er der blevet spekuleret en del i, om formålet med at gøre Kaare Dybvad til indenrigsminister også har været at styrke Socialdemokratiets provinsprofil.

Det har Kaare Dybvad også selv bemærket. På samme måde som at han også har hæftet sig ved, at der dem, der mener, at formålet med hans linje først og fremmest er at sikre stemmer i det jyske.

Blandt andet kaldte politisk kommentator Lars Trier Mogensen for nyligt i Information kampen mod centralisering for et ”populært slagnummer,” som kredsen omkring Mette Frederiksen forventer vil appellere til midtsøgende provinsvælgere.

Sydjyske rådhuse skal erobres
Der er dog ingen garanti for, at det giver en lige så stor vælgermæssig gevinst at love nye uddannelsespladser, som det kan koste, når man fjerner dem igen.

Det er i hvert fald tvivlsomt, at det kan give adgang til en borgmesterpost et sted som i Herning på samme måde, som da Bertel Haarder for knap 30 år siden hjalp en socialdemokratisk borgmester til lidt af en jordskredssejr ved at lukke byens seminarium.

Så langt række Kaare Dybvads ambitioner dog heller ikke. Men lidt længere mod syd ser han en mulig åbning.

”Jeg håber da, at vi kan overbevise nogle flere specielt måske i Sydjylland, hvor vi ikke har så mange borgmesterposter, om at det er en god ide at få en socialdemokrat ind på rådhuset,” siger Kaare Dybvad.

Og måske det alligevel ender med, at der igen skal uddannes lærere i Herning.

Venstre er i hvert fald tæt på at have samlet flertal bag et forslag om en ny fri læreruddannelse, som kan ende i byen - også selv om Bertel Haarder igen har blandet sig til Hernings ulempe og peget på, at der er et større behov på Vestsjælland.

Den store politiske interesse for provinsen ser Kaare Dybvad ikke selv som populisme, men snarer som et tegn på en bredere politisk erkendelse af, at der er behov for at rette op på en udvikling, der er kørt skævt.

”Jeg oplever, at der er en ret stor forståelse for det argument, jeg repræsenterer: At de her problemer ikke bare er opstået af sig selv, men at de skyldes nogle politiske valg. Det tror jeg, er enormt vigtigt at huske på.”

*Artiklen er rettet den 19. februar 2021. Oprindeligt fremgik det, at lukningen af Herning Seminarium i 1989 påvirkede resultatet ved det efterfølgende kommunalvalg senere samme år. Dette er ikke korrekt. Det var ifølge flere lokale kilder først frem mod kommunalvalget i 1993, at seminiarielukningen fik en lokalpolitisk betydning.

kim@altinget.dk