K vælger kandidater i Sønderborg

Ole Wandahl Stenshøj blev genvalgt som spidskandidat for Konservative i Sønderborg, da partiet onsdag aften holdt opstillingsmøde. 

På onsdagens opstillingsmøde satte Konservative Vælgerforening i Sønderborg Kommune deres kandidathold til det kommende kommunalvalg. Det skriver partiet i en pressemeddelese.

Ole Wandahl Stenshøj, der blev valgt som partiets spidskandidat, har været medlem af Konservative siden 1998. Han fik en plads i byrådet ved sidste kommunalvalg i 2013, men går efter borgmesterposten ved efterårets kommunalvalg. Han er formand for Erhvervsudvalget og Bevillingsnævnet, ligesom han er medlem af en række udvalg, herunder økonomiudvalget.  

De øvrige kandidater på listen er som følger:

  • Trine Lindén
  • Jesper Højmark
  • Tina Franson
  • Ken Julius
  • Michael Petersen
Forrige artikel Nye Borgerlige klar med kandidathold på Bornholm Næste artikel Fhv. DF'er står bag ny lokalliste i Struer