Joy Mogensen kommer på stemmesedlen i Slagelsekredsen

Kirke- og kulturminister Joy Mogensen (S) stiller op til næste folketingsvalg i Slagelsekredsen. Hendes kandidatur er blevet godkendt til et lokalt repræsentantskabsmøde i Socialdemokratiet.

I juni godkendte Slagelsekredsens tre partiforeningsbestyrelser Joy Mogensens kandidatur, og efter et lokalt repræsentantskabsmøde i Socialdemokratiet er det officielt: Joy Mogensen stiller op til Folketinget i Slagelsekredsen.

Det skriver TV 2.

Kulturministeren blev indkaldt som minister efter valget i 2019 og forlod dermed sin borgmesterpost i Roskilde. 

Slagelsekredsen er en af 12 opstillingskredse i Sjællands Storkreds. Ved valget i 2019 var Tom Block Socialdemokratiets folketingskandidat i Slagelsekredsen. Han opnåede dog ikke en plads i Folketinget, og i januar trak han sig for at fokusere på sit arbejde i fagbevægelsen.

Forrige artikel DI ansætter samlende direktør for regionalforeninger Næste artikel Steen M. Andersen bliver direktør for ny rådgivningsvirksomhed